Herfra kørte vi imod Irkutsk. På halvvejen dertil gjorde vi holdt ved et udendørs museum.
Til hans forrådskammer højt oppe så dyrene ikke kunne komme til det.
Oprindeligt et vaskemaskine til tøjet, men ombygget til at kærne smør.
Maskine til at fjerne skaller fra nødder.
Her boede heksen. Hun fløj ikke direkte på en kost men sad i en spand og brugte kosten til at padle sig igennem luften. Selve huset var ifølge sagnet udstyret med kyllingeben og gå fra sted til sted.
De har sporvogne i stor stil. Her en af de mere moderne varianter.
Kirovs Plads havde også fine blomsterbede. 
En af datidens typiske kjoler.
Her kunne vi se en masse om det oprindelige folk i Sibirien.
Lige fra jægerens simple bålplads
Her indgangen til byen. Indenfor murene havde man husene beskyttet fra fjenden. Fra mellemrummet ved tredje niveau kunne der hældes kogende olie ned over fjenden skulle de forsøge at angribe.
En kirke.
Værksted.
Her kan man se hvordan træværket blev sat sammen ved husbyggeriet. Et typisk hus blev bygget på blot en til to måneder. Men så hjalp hele landsbyen også til.
En udfordring for fingrene at holde styr på alle strengene.
Eksempler på jernarbejde.
Disse metalsko tilhører en legende lidt ligesom sværdet i stenen. Personen der kunne løfte disse sko og gå i dem ville få pigen og det halve af Sibirien....eller noget i den stil.
Den smukke udsigt udover Angara floden.
Herefter kørte vi til Irkutsk. Dette er hovedstaden inden østlige del af Sibirien. Byen har ca 600000 indbyggere og man kan godt mærke forskel i forhold til lille Kaluga som vi er vant til. Her er lidt mere hektisk og storby agtigt.
Den evige flamme for at ære de faldne i Den Store Patriotiske Krig. Vi kender den som 2. verdenskrig. Alle større byer i Rusland har sådan en flamme. Den første blev tændt i Moskva og er siden er den samme ild blevet bragt landet rundt. Selvom der ingen krigshandlinger foregik i Irkutsk regionen blev 200000 mænd herfra sendt i krig. 70000 af dem vendte aldrig hjem. Så stort set alle familier har været berørt af savn i forbindelse med krigen.
Fine blomsterbed omkring flammen.
Her en 2 gange helt af Sovietunionen. Der er rigtig mange monumenter af denne slags.
Herefter stod den på kirker. Kan ikke huske hvad der adskilte dem, men de havde alle deres særlige kendetegn.
Det er svært at se på billedet, men på gavlen er der 3 store malerier. Disse malerier har i ca 250 år været dækket af hvid maling. De kom først til syne ved en restaurering i starten af 90'erne. Billedet til højre er af manden som bragte kristendommen til området. Han var oprindeligt på vej til Kina for at udbrede kristendommen der, men kineserne havde hørt rygtet og afviste ham derfor ved grænsen. Han tog så hertil og her lykkedes missionen.
Endnu et monument. Her er det en af byens grundlæggere.
Ved denne plads ud til floden sætter ægtepar en lås på og smider nøglen i floden. Dermed signaleres evig kærlighed.
Denne port er der hvor vejen fra Moskva oprindeligt endte. En rejse der med hestevogn typisk varede 3 uger.
Ungerne ved byens vartegn. Dette fabeldyr er på byvåbnet. Oprindeligt sendte man besked til til tegneren i Moskva at det skulle være en slags tiger. Men da navnet på den tiger og navnet på en bæver er meget ens misforstod han det og tegnede en bæver. Da resultatet nåede bystyret forstod de det ikke, da der slet ikke er bævere i området. Tilbage til tegnebordet hvor tegneren tog sig frihed at bevare halen og fødderne fra bæveren og kombinere det med fronten af den rigtige tiger. I munden har den en mink art som er udbredt her. Dette blev så til byvåbnet for Irkutsk.
Her tsar Aleksander III. Han var manden der beordrede den transsibiriske jernbane bygget. Han var også manden der indførte skoler i landet, da han mente at der skulle læres nogle basale færdigheder. Det var obligatorisk for drenge at gå i skole, men ikke for piger. Hvis familien havde råd og var tilfreds med pigen kunne hun komme i skole. Det var ikke usædvanligt hvis der var flere piger at de kæmpede for forældrenes gunst for at få lov til at gå i skole.
Den tohovede ørn fortæller at Rusland er så stort at det kræver to hoveder for at overvåge både den østlige og den vestlige del af landet.
Her Lenin. Han peger imod fremtiden på disse statuer, står i stort set alle byer. Her i byen peger han dog i retning af en galningeanstalt.
Vi besøgte også et museum om 'decembristerne'. Her blev vores kendskab til russisk historie udvidet. Tilbage i 1812 da russerne havde slået Napoleon tilbage vendte mange af befalingsmændene hjem og så hvor stor forskel der var under tsar styret i forhold til det Europa de havde kæmpet i. De startede i al hemmelighed en lille revolution, hvor de samlede folk der ønskede reformer. Bla uddannelse ønskede de. Da tsar Aleksander I døde i 1825 håbede de på at tiden var inde til dette. Men det blev ikke den reformvenlige Konstantin der som ventet overtog tronen, men derimod hans bror Nicolas. De tidligere befalingsmand, hvoraf mange også var noble adelsmænd forsøgte i december 1825 at lave oprør ved Vinterpaladset i Skt. Petersborg. Men tsarens hær vandt slaget. Lederne af oprørene blev frataget deres titler og sendt i eksil i Sibirien. Heraf en del til Irkutsk. Her begyndte de så via deres koner at uddanne det oprindelige folk. Lærte dem at læse og skrive.
At dyrke haven og meget andet. Så det viste sig at Sibirien kom til at nyde godt af den viden som tsaren ikke ville gøre brug af.
Den dag i dag er efterkommerne stadig højt ansete og flere er skuespillere og forfattere.
Konerne til mændene i eksil blev også frataget deres titler, men hvor mændene ikke måtte havde kontakt til andre måtte konerne godt. Så de skrev breve med familie og venner og fik bla skaffet franske aviser som ses ligge på bordet.
Line ved et magisk spejl. Det siges at spejler man sig i set ved fuldmåne så vil man se hvordan man ser ud som gammel. Er der intet spejlbillede er det tegn på en tidlig død.
Verdens eneste virkende af denne slags instrument. Navnet er desværre smuttet i informationsstrømmen. Tilføjelse: Pyramide piano!
Efter museet gik vi lidt mere rundt i byen og så bla dette rensdyr, som man kunne købe en ridetur på. Rensdyrene lever ikke naturligt her, der skal man noget mere nordpå.
Byens teater.
Herefter blev vi inkvarteret på vores hotel. Godt trætte blev vi overladt til os selv af vores guide.
Dagen blev sluttet af med et restaurantbesøg. Vi fandt en der lå lidt oppe i niveau så man kunne se udover byen.
Vi fik alle en lækker pastaret. René en velskænket fadøl og Gøtø'erne bestilte mohitos.
Tusind tak for at vi alle må kigge med på jeres fantastiske og spændende rejse - flotte billeder og gode fortællinger. Jeg følger spændt med fra sengekanten.
SvarSletFortsat rigtig fantastisk rejse - nyd det !
Kæmpe knus til jer alle 4 fra Lone.