Kreta Maj 2016

Kreta Maj 2016

tirsdag den 7. juli 2015

Mad ombord

Vi har selv medbragt et rugbrød, dåsemad, nogle kogte æg, nudler, pulversuppe og lign. 


Det smager ganske glimrende, men noget alternativt skulle prøves. 


Udover en række passagervogne er der også spændt en restaurantvogn på togstammen. 


Her fandt vi hurtigt et bord til 4 og et menukort. Heldigvis var der både russisk og engelsk tekst. 
Ungerne bestilte en børnemenu bestående af en salat, en suppe og pasta med svinekød. 




Ganske lækkert. 



Anja bestilte en julienne til forret. Lille og god. Til hovedret svinekød med pommes fritter. Naturligvis med den russiske standard krydderurt dild. 


René fik nogle lune pandekager med laks til forret og schnitzel med kogte kartofler til hovedret. Dog kom det i omvendt rækkefølge. Men det smagte lækkert og forsvandt ned i maven inden fotografen nåede forbi. 

Altsammen var lækkert, varmt og nylavet. Ganske imponerende taget det lille køkken i betragtning. Vi spurgte om vi måtte tage et billede af køkkenet, men fik desværre et pænt nej. 


Bestemt ikke sidste gang vi besøger restaurantvognen!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar