Kreta Maj 2016

Kreta Maj 2016

lørdag den 4. juli 2015

Inden afgang

I morges da vi tog vores morgenløbetur (lyder totalt overskudsagtigt) løb vi som sædvanligt igennem parken. 
Men i modsætning til de tidligere gange kunne vi se en masse biler, boder og aktivetet. 
Så da vi kom hjem måtte vi lige tjekke på internettet om vi kunne finde ud af hvad der skulle foregå og hvornår det skulle være. 


Det viste sig at være udstilling af traditionelt russisk håndværk, bagværk, kunst og lignende. 
Med kufferterne færdigpakkede besluttede vi at det kunne vi godt nå inden taxaen der skal bringe os til Moskva kom. 
Allerede inden vi nåede helt ned til parken kunne vi høre at der forgik noget. Høj lyd fra højttalerne, så samtale var umuligt. Typisk russisk. 


Inde i parken mødte vi en masse boder. Små dukker, fletværk, perlebroderi og meget andet.


Der var smagsprøver på brød, kager, kartofler og agurker.


På scenen blev ser optrådt med sang og dans.


Alle de udstillende var klædt i folkedragter. Meget farverigt. 


Et band stod og ventede på at skulle optræde. De havde deres balalajka stående op ad et træ. Simon og Line på hver side giver et fint fingerpeg om hvor stor sådan en fætter kan være. 


På vejen ud af parken så vi nogle fine hæklede ting og spurgte pænt hvor meget de kostede. Damen sagde en masse ord hvoraf vi forstod 'gave'. Vi takkede hende mange gange hvorefter hun så hev en kurv med flere ting frem og gav os. En ny kurv kom frem og heri var der nogle lækre boller. 


Her er de ting vi fik foræret. Bollerne holdt ikke så længe...

Meget overvældede og glade sagde vi tak og gik fornøjet derfra med endnu en fin russisk oplevelse i bagagen. 

1 kommentar:

  1. I forstår virkelig at fylde tiden med oplevelser. Der bliver ikke spildt mange minutter,
    gratis souvenirs blev det også til. Rigtig god tur med toget til Kina. Sonja.

    SvarSlet