Lige inden vi krydsede grænsen skulle vi udfylde migrationskort og skrive under på vi ikke havde noget til fortoldning. Da vi nåede til Mongoliet kom paskontrollen og tog vore pas. En underlig fornemmelse at have passet taget, da det jo er ens identitet når man er i et fremmed land.
Toget blev tjekket igennem både indvendigt og udvendigt.
Det kørte lidt frem og tilbage. Alt imens vi spekulerede på hvornår mon vi ville få vores pas retur. Omkring midnat fik vi dem så. Ingen problemer og med et fint stempel.
Så skulle der soves hurtigt. Ifølge planen skulle toget ankomme til Ulan-Bataar kl 06:36 lokal tid. Udfordringen var så bare at ifølge Renés telefon og uret på grænsestationen var klokken en time foran. Så vi var nødt til at stå op ifølge dem og være klar. Det viser sig så at det ikke er den tid planen følger. Forvirring. Måske noget sommer/vintertid. Måske guiden kan opklare.
Det første vi kan se ud af vinduet her til morgen er nomadetelte. Yurts eller gers hedder de afhængig af hvilken litteratur der læses i. Det er sådan et telt vi har 2 overnatninger i senere.
Line tager en blunder mens vi venter på at komme til stationen.
På vej ind til stationen kan man godt fornemme det er en større by. I Ulan-Bataar bor idag ca 1,4 millioner. For blot 10 år siden var tallet 800000.
Ialt har Mongoliet 3 millioner indbyggere og er verdens tyndest befolket land.
På stationen blev vi mødt af vores guide. Han førte os til vores hotel hvor vi fik en god, stor omgang morgenmad.
Første besøg er ved et buddhistisk munkekloster. Ungerne spurgte hvad det var og Anja forklarede at det var når der kun boede troende mænd. Og hvis det var et nonnekloster ville det være bare kvinder!! ;-)
Man drejer på disse 'tønder' og læser den hellige tekst derpå.
Der var tidligere hundredevis af disse klostre / templer, men på Stalins ordre blev alle undtagen 6 destrueret.
Denne pæl er den sidste rest af det oprindelige tempel. Her kan man hviske sit ønske til pælen.
Her tændes op hver morgen og duften af røgen nydes af munkene.
Denne statue er 26,5 meter høj. Meget imponerende.
Der var flere tromler indenfor, som ungerne 'læste'.
En ny stor statue er under konstruktion med indvielse til næste år.
Dernæst et museum om Mongoliets historie. Lige fra Khaan'erne til socialisttiden under Russisk styring og frem til i dag.
Æresgarden står vagt ved parlementsbygningen.
Kort tid herefter marcherede de væk, så vi var heldige at nå at se dem.
Midten af den store plads i midten af byen.
På pladsen var der øvelser til en dans der skulle optrædes med senere i aften.
Herefter Mongolian barbecue.
Simon venter spændt på sin mad.
Efter maden var det tid til at se den sidste mongolske kejsers sommer og vinterpalads.
Det var faktisk den sidste russiske tsar Nicolai II der finansierede konstruktionen af dette palads.
Desværre har vi kun få fotos taget i smug, da det ikke var tilladt at fotografere.
Der var heller ikke så mange udstillede ting, som kunne forventes. Det skyldes at russerne solgte al guldet og værdierne under socialisttiden (sovjet styre).
Herefter besteg vi en høj bakke op ad 300 trappetrin.
Sovjettiden har efterladt sine spor.
Fra toppen var der god udsigt over byen.
På toppen blev Line 'fotomodel'. En familie ville gerne have et billede af Line sammen med deres datter. De ser da også fine ud. De takkede mange gange og sagde senere farvel til Line. Dette gentog sig også senere på dagen med en anden famile. Det fortæller lidt om, hvor sjældet de ser små lyshårede piger her i landet.
Så er vi blevet tjekket ind på vores hotel. Meget store og fine værelser. Vi skal kun være her kortvarigt, da vi skal ud i byen og opleve noget mere.
Vi kørte til et teater hvor der var optræden med traditionel mongolsk sang og dans.
Igen kun spionfotos.
Der blev spillet på strengeinstrumenter vi aldrig tidligere har hørt eller set.
Der var også to piger som var slangemennesker og kunne bøje deres kroppe i stillinger som vi ikke troede mulige.
Det mest imponerende var en 'halssanger'. Med munden åben og samtidig med at han lavede en brummende lyd kom der lyde som fra en fløjte. Prøv evt at lave en søgning på 'throat singing'. Så kan der høres eksempler på det.
Efter forestillingen blev det tid til aftensmad.
Vi gik hen til et lille slot som viste sig at være aftenens restaurant.
Fint sted.
Omringet af en lille forlystelsespark.
Girafferne fiskede.
Først ind kom en salat.
Næst kom en velsmagende suppe med små, lune brød til.
Så en pastaret.
Til sidst en lille vandbakkelse med en skefuld is i.
Til sidst tilbage til hotellet og ned under dynen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar