Baykal søen er så stor så den stadig kan ses på kortet.
Det er et kinesisk tog igen. Togstewarden spurgte os hvor vi var fra og vi svarede naturligvis 'Denmark'. Han forstod ikke helt og sagde 'Denmark' mange gange på mange forskellige måder, hvilket vi morede os over. Kort tid efter skete det samme for et par fra Østrig. De sagde 'Austria' og han sagde det mange gange og endte ud med at sige 'Australia' og snakke om kænguru. Ganske underholdende.
Line har allerede fundet sig til rette.
Klokken er 8 lokal tid. Vi vinker farvel til Ulan-Bataar og regnvejret og glæder os til at komme til Kina hvor solen forhåbentligt skinner.
Kilometer efter kilometer af græsstepper udenfor.
Vejret er klaret op. Dejligt.
Netop som man tror man ikke kan komme længere væk fra noget som helst står der en flok heste. Efter sigende er der i Mongoliet 13 heste for hver indbygger.
Et kort stop ved et trinbræt, der vist har set bedre dage. Stoppet her er blot for at et modkørende tog kan passere os.
Nu har vi 20 minutter og går ud på perronen for at strække benene og få lidt frisk luft. Ingen butikker, men nogle salgsvogne. Nudler, chips, kiks og sodavand er udvalget.
Ungerne købte et sæt spillekort med "ægte" amerikanske dollars. Det kostede blot 50 rubler. God vekselkurs for 52 x 100 dollars.
En af salgsvognene venter på næste tog.
De andre vogne kører i garage.
En kulmine ude i ingenting.
Spisetid. Igen. Denne gang med i en mongolsk spisevogn.
Flot udsmykket.
Ser de ikke bare sultne ud de stakler?
Hovedretten kom hurtigt.
Simon klar til at gå ombord i salaten.
Så kom den rigtige hovedret.
Efter frokost får Anja lidt luft ved vinduet. Hun spotter dyr. Heste, kør, får. Ja sågar hejrer og antiloper bevæger sig rundt i Gobi ørkenen. Desværre på lang afstand uden for kameraets rækkevidde.
Line koncentrerer sig om et spil skak mod Anja.
Sajnshand - Sidste lange stop inden den mongolske grænse. Vi ser os omkring.
Lokomotiver i venteposition.
Vi forsøgte at købe nogle pølsehorn her. Vi ville betale med rubler, men der gik enten noget galt med kommunikationen eller med hendes lommeregner til veksling for hun ville have 12000 rubler (ca 1500 danske kroner) for 6 pølsehorn.
Der sagde vi 'njet!'.
Anja have lidt US Dollar som her kunne veksles til et brød og en pakke ost. Bedre end ingenting. Vi fandt også en lille bod som gerne modtog rubler og her købte vi 4 små sandwiches.
Symbol ved indgangen til byen fra stationen af. Bemærk pigen med hatten foran. Hun var i spisevognen samtidig med os og der blev sunget international fødselsdagssang.
Tæt ved grænsen får vi udleveret diverse blanketter for ind/ud-rejse af Mongoliet og Kina. Lidt en udfordring da det ene dokument udelukkende er på kinesisk. Da vi spørger stewarden hvordan de skal udfyldes finder han heldigvis en engelsk version frem.
Fremme ved grænsen bliver vores pas samlet ind.
Gøtø'erne følger med i hvad der foregår på perronen.
Efter yderligere en times kørsel passerer vi under en triumfbue agtig bygning som markerer grænsen mellem Mongoliet og Kina. Så nu er vi teknisk set i Kina.
Vi kører yderligere 5-10 minutter og så er det tid til alle formaliteterne.
Først bliver vores pas kigget igennem for billede og visa. Hun får også migrationskort. Hun tager passene med sig.
Kort efter kommer der en der kigger rummet igennem. Derefter samles deklareringspapirer ind. Vi har intet at fortolde.
Så er det tid til boogie skift. Sporbredden i Rusland og Mongoliet er smallere end standarden for resten af verden. Så derfor skal hjulsættene skiftes på alle vogne før vi kan fortsætte.
Vi bliver kørt ind i en stor hal, hvor der står hjulsæt klar.
Specielle skinner der kan håndtere begge bredder.
Alle togvogne bliver koblet fra hinanden.
Line følger med selvom klokken er mange. Det er spændende.
Vognen ved siden af os er kommet højt til vejrs. De bredere hjulsæt kommer ind under toget på en lang række og de gamle skubbes væk.
Nu er vi selv kommet til vejrs. Vi venter på at de øvrige vogne i rækken bliver løftet, så der kan trilles nye hjul ind under os.
Passagererne i nabovognen følger med i hvad der foregår. Præcis som vi selv gjorde, da de var løftet op.
Så skubbes vores hjul ind under og vi bliver sænket ned igen.
Det er nu morgen. Stadig 4 timer til Beijing.
Kina ser mere frodigt ud end den del af Mongoliet vi kørte ud af.
Dyrkede marker.
Utroligt at man kan køre 7500 kilometer med tog før man ser en dyrket mark. Hverken i Rusland eller Mongoliet så vi dette.
En tuk-tuk på den store vej.
Fiskerne er tidligt ude.
På vej ind mod en lille station hvor vi har et 8 minutter stop. Lige nok til at røre kinesisk grund for første gang.
Vores togsteward. Ham med 'Denmark'.
Ventetiden til Beijing fordrives med 'Fisk'.
Man forstår godt de har masser af smog i Kina. Ved siden af disse stod 4 mere i samme størrelse.
Der bygges en hel del. I 2013 hed det officielle tal 21 millioner indbyggere. Idag menes tallet at være omkring 30. Vildt.
René havde hjemmefra medbragt en flaske Gammel Dansk. Måske man mødte en russer og skulle udveksle kultur undervejs. Det skete så ikke. Men i et forsøg på at få udryddet lidt af den besøgte René nogle tyskere vi har hilst på undervejs på turen. Først på turen til Irkutsk, siden ved Ulan-Bataar og nu også på vej mod Beijing. Desværre drak de normalt ikke alkohol, men prøvesmagte dog alligevel. Sjove ansigter de kunne lave.
Flot udsigt, men diset.
Af uforklarlige årsager har vi holdt stille meget længe. Heldigvis er vi kommet i gang igen, men vi er forsinkede. Der er ca 60 kilometer endnu og vi skulle have været der for 1 time siden. Vi håber chaufføren venter på os...
En kæmpe dæmning. Dem har vi set en del af.
Her var der mursten. Rigtig mange mursten.
Vi kører igennem rigtig mange tunneller.
Udsigten er stadig rigtig flot, men vi vil snart gerne ankomme til Beijing.
Klokken er i skrivende stund 14:15. Vi skulle have været fremme 11:40. Vi har 28 km endnu....
Nu er vi ved at være tæt på. Vi vælger at give vores togsteward 500 rubler i drikkepenge. Han bliver glad. Han vil gerne have taget et billede af ham og ungerne med hans egen telefon. Det klarer vi selvfølgelig og han bliver endnu mere glad og smilende.
Han viser billeder af sin egen søn. Simon finder papiret fra vores kinesiske rejseveninde Ming frem. Der står ungernes navne på kinesisk, så han kan forstå det. Han kan stort set ikke engelsk, men alligevel får vi lidt samtale ud det. Ganske sjovt.
15:50 - endelige fremme ved stationen. Så skal vi have fundet vores chauffør.
Mange mennesker. Vi leder efter et skilt med vores navn på. Uden held. Prøver at ringe til vores russiske rejseagent. Uden held.
Pludselig kommer en sød ung pige og viser sin mobiltelefon frem hvorpå vores navne står. Fordi toget var så forsinket havde chaufføren måtte sætte os sammen med et andet hold. Hun havde kun vores navne og fødselsdatoer at gå ud fra i menneskemylderet. Godt spottet. Sidder nu i en minibus på vej til hotellet.
Det vrimler med mennesker.
17:20 - vi er ved vores hotel.
Kæmpeværelser. Lækkert. Vi gik nedenunder for at finde en pengeautomat. På vejen passerede vi hotellets buffet restaurant. Godt sultne lod vi os friste.
René ville gerne have en øl til maden. Personalet anbefalede 3 for 2's pris, så Anja måtte træde til og smage den ene.
En fin lokal øl.
Rigtig lækkert og masser af det. Specielt desert afdelingen var indbydende n
Efter maden ud i byen.
Mange grønne pladser og vandløb.
Vi køber nogle sodavand. Vi kan ikke læse hvad der står men satser på at logoerne er de samme som vi kender.
Inde i et lille indkøbscenter så vi denne fede racerbane.
Vi spurgte et par unge piger om de på vores kort kunne udpege eksakt hvor vi var. De hjalp os pænt. De var meget interesseret i Line igen. Anja tog billeder for dem. En dame i en lille biks bemærkede det og tændte da lige lyset på en lille scene så de kunne stille sig derop og få med ordentligt lys.
Vi prøvede også at forklare og vise hvor Danmark lå, men vi tror ikke vi havde så meget held med os.
Vi troede vi skulle se attraktioner i Kina, ikke at vi selv skulle være dem.
"Godt man ikke er elektriker her" sagde Simon.
På vej tilbage til hotellet så vi flere åbne pladser hvor folk dansede. Denne trup endda i fine ens dragter.
Tilbage på hotellet og ned under dynerne. Pludseligt ringer hoteltelefonen og vi tænker det er Simon der laver fis fra værelset ved siden af. Men det var morgendagens guide der bare ville bekræfte vores mødetidspunkt i morgen.
Vi siger godnat og glæder os til flere eventyr i morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar