Gibraltar er en lille halvø, det tilhører Storbritanien. Den ligger sydlig og har givet navn (Gibraltarstrædet) til det stykke vand der adskiller Europa og Afrika og er imellem Middelhavet og Atlanterhavet.
Vi parkerede bilen på spansk side. Her fik vi også første glimt af "The Rock", den store klippe som udgør det meste af Gibraltar.
Man kunne tydeligt hvordan skyerne ramte klippevæggen og blev ført opover.
Her går landingsbanen på tværs af tilkørselsvejen. Det vil sige at alle, kørende som gående, skal holde tilbage for eventuelle fly.
På vej henover landingsbanen skulle drengene lege flyvemaskiner.
Ligeså snart man er på den anden side er det britiske islæt ret tydeligt. Her den obligatoriske telefonboks. Vi manglede blot at se en London taxi og en dobbeltdækkerbus, for helt at føle vi var i England. Der betales naturligvis i pund og al skiltning er på engelsk.
På den anden side af porten var det tydeligt at vi ikke var de eneste, der havde fået idé om at besøge Gibraltar.
Pga den geografiske placering har Givraltar været et militært strategisk sted og flere steder i byen står der kanoner.
Aberne var alle vegne og lod til at være ligeglade med os.
Inden turen ned fik vi os en sandwich, mens vi nød den fantastiske udsigt fra klippen.
Turen ned fra The Rock speedet lidt op.
Mens vi gik ved havneområdet kom en mand imod os og spurgte om ikke vi kunne være interesseret i at komme ud at sejle og se delfiner. Jo tak.
Vi skulle ikke langt ud fra havnen før vi kunne spotte dem.
Kaptajnen fortalte at fordi de havde unger og derfor ikke svømmede så langt ud i Gibraltarstrædet da strømmen var for kraftig.
Til venstre Gibraltar, i midten Marokko og til højre Spanien. 3 lande, 2 kontinenter. Fantastisk udsigt.
På vej tilbage til havnen var humøret højt.
Da vi netop havde passeret landingsbanen, blev der spærret af bag os. Flere fly på vej. Det var 2 jagerfly. MIGs kaldte vagten dem. Anja fik straks tanker om TopGun og ventede spændt (og forgæves) på Tom Cruise.
I forstår da at leve livet og få en masse spændende oplevelser og nye indtryk. Delfiner og aber ved hånden og fly lige om ørerne. Skønt!!
SvarSletTak for at vi endnu en gang må kigge med.
Fortsat rigtig god ferie.
Knus fra Lone
Ja, nu har Lone sagt det hele, men meget aktuelt, så viser TV2 lige nu Top Gun, som seernes favoritfilm. Glæder mig til at høre om jeres næste vilde oplevelser. Pas på de arbejdene mænd !! Mor
SvarSlet