Klatre i træer

Onsdag havde vi udset til at være dagen hvor vi skulle klatre i træer.

Anja havde ringet tirsdag og bestilt tid til os. 

Vi tastede koordinaterne fra deres hjemmeside i Google Maps og kørte afsted. 

Da vi havde ca. 2,5 km tilbage blev den gode asfalt til en smal markvej og gik kraftigt opad. Anja valgte ganske klogt at stille bilen og sige at vi måtte gå det sidste stykke. 

Det var stejlt og hårdt. Vi var ved at miste modet undervejs, men var stædige og fortsatte. 

Udsigten var ganske flot. 

Nogle store rovfugle fløj ellers over os og holdt øje med om vi kunne blive et godt måltid. 

Nederst navnet på stedet vi søgte. Vi var fremme. Næsten. Det var lige 500 meter mere, men det var fladt terræn. 

Første syn af en platformene til banerne. 

Det var forøvrigt godt Anja havde bestilt tid. Vi var de eneste der var der og instruktøren var der kun for vores skyld. 

Simon og Line var først i aktion på den grønne bane. Sikkerhedsudstyret var iorden og ligeledes instruktionerne. 

Der blev klatret, kravlet, svævet, gået balancegang mv. Dygtige unger. 

Så bar det tid til den gule bane, hvor der blev skruet lidt op for sværhedsgraden og som foregik i nogle lidt højere træer. 

Simon lagde ud. 

Så Line efterfulgt af Anja. 

René var den berømte rosin i pølseenden. 

Supersjovt. 

Fire glade danskere efter halvanden times klatring. 

Så var der bare lige de der 2,5 km retur ned af bjerget. 

Pigerne gik små skridt for ikke at skride i de små sten. 

Efter at have gået i 25 minutter kunne vi endelig se bilen. Vi havde bevæget os 250 meter nedad. Vi følte vi havde besteget et bjerg, leget på toppen og kommet helskindet ned igen. Succes!