Jeg er så glad for min cykel...

I lang tid har ungerne talt om at de savner at cykle. Trafikken herovre er ikke indrettet til cykling - ingen bilister kigger efter cykler og der er ingen cykelstier. Derfor er det kun blevet til en enkelt tur i skoven, dengang vi lånte cykler af en anden dansk familie. 

Vi har den seneste tid så kigget lidt på cykler, da jo snart vender hjem til Danmark, og der skal der cykles til skole, kammerater og fritidsaktiviteter. 

Nu er det ferie og på vej til business lunch kiggede vi forbi endnu et par cykelbutikker. 

En lille butik med en anonym skiltning viste sig at have et stort udvalg af cykler. I  denne butik, var der både noget det var egnet til Simon og til Line - det har vi ikke set før. Priserne var fornuftige og betjeningen også fin - han kunne sige 'My name is Mark' - resten klarede vi på russisk. 

Vi udbad os betænkningstid og gik ud og spiste frokost. 

Efter et godt måltid var det tid til beslutning. De voksne holdt 'ældreråd' og nåede til følgende konklusion:

Cyklerne kunne købes, dog med følgende forbehold: 1) Der cykles kun der hvor det er aftalt med de voksne. 2) Cyklerne opbevares i opgangen - ikke i lejligheden. 

Ungerne kunne (selvfølgelig) indgå på disse betingelser. Så blev der købt cykler. 

Efter justering og stramninger kom cyklerne på fortovet og vi satte kursen hjemad. 

Nu skal i have nogle billeder af de glade cyklister. 

Dagen blev fejret til slut med hjemmelavet sommer kage.

Og bare til orientering - der er blevet cyklet flere timer i gården og 'gågaden' de sidste par dage. I dag foregik løbeturen ved søen, hvor Anja og René løb 5 km, mens ungerne cyklede med.