Vi har den seneste tid så kigget lidt på cykler, da jo snart vender hjem til Danmark, og der skal der cykles til skole, kammerater og fritidsaktiviteter.
Nu er det ferie og på vej til business lunch kiggede vi forbi endnu et par cykelbutikker.
En lille butik med en anonym skiltning viste sig at have et stort udvalg af cykler. I denne butik, var der både noget det var egnet til Simon og til Line - det har vi ikke set før. Priserne var fornuftige og betjeningen også fin - han kunne sige 'My name is Mark' - resten klarede vi på russisk.
Vi udbad os betænkningstid og gik ud og spiste frokost.
Efter et godt måltid var det tid til beslutning. De voksne holdt 'ældreråd' og nåede til følgende konklusion:
Cyklerne kunne købes, dog med følgende forbehold: 1) Der cykles kun der hvor det er aftalt med de voksne. 2) Cyklerne opbevares i opgangen - ikke i lejligheden.
Ungerne kunne (selvfølgelig) indgå på disse betingelser. Så blev der købt cykler.
Efter justering og stramninger kom cyklerne på fortovet og vi satte kursen hjemad.
Nu skal i have nogle billeder af de glade cyklister.
Tillykke med de nye cykler. Hvor er de flotte - og mums for en kage!
SvarSletKnus Lone