Vi kørte til vores faste sted på den anden side af floden. Her en en fin rute i en lille park på en længde af 2,5 km. Så kan man selv vælge antal omgange efter hvor friske ben man har. Anja klarede 3 omgange, René 2.
Der er en lille bagtanke med netop dette sted. For blot 300 meter derfra ligger den eneste bager i byen (som vi kender til) der sælger friskt, varmt, nybagt franskbrød. Så mens Anja løb den sidste omgang var René hos bageren.
Da vi skulle til at køre hjem kom vi til at snakke om nogle bygninger vi havde set en dag vi havde besøgt nogle kollegaer. Kollegaerne bor på 4. sal, så det var en anden udsigt over floden end vi er vant til. Vi besluttede at se om vi kunne finde de bygninger. Så vi drejede til venstre istedet for til højre, som ellers er retningen hjem.
Efter et par kilometer på en ret skidt vej fandt vi bygningerne. Der var mange. Rigtig mange. Alle i tre etager. Nybyggede, fine og pæne. Omgivet af grønne arealer og en masse legepladser. Når vi ellers ser nybyggeri her er det 10-20 etagebyggeri, så dette område skilte sig noget ud. Supermarked, apotek, bar mv. var åbnet og lokalerne var klar til endnu flere butikker.
Vi kunne regne ud at vi ikke var ret langt fra floden, så vi tænkte at vi måske kunne finde det sted hvor der er ved at blive opført en ny bro. Vi fortsatte ud af bumlevejen lidt endnu uden held. Besluttede at dreje i retning direkte mod floden. Vi kunne af en markvej komme ret tæt på. De sidste 50 meter var på gåben.
Det var bumleturen værd. Et rigtig flot område.
I baggrunden ses byggeriet af den nævnte bro. Tættere kom vi den dog ikke.
René tager billede af dyrelivet.
Der hvor vi havde parkeret bilen lå der en kartoffelmark. Ikke ofte vi ser dyrkede marker ellers.
Ud af bumlevejen havde vi også set noget andet der havde gjort os nysgerrige. Så vi måtte retur til bumlevejen og og udvidde turen lidt.
Vi fandt frem til den. Et skihop anlæg.
Der var hele to skihop bakker. En stor og en lille. Anja filosoferede om de mon stadigt var i brug om vinteren.
Efter at have set landingsarealet blev den tanke hurtigt slået i stykker. Det et vist nogle år siden nogen har hoppet her.
Man skal være godt tosset for at kravle derop og så kaste sig ned igen med brædder under fødderne.
Her ses den nederste del af landingsbanen. Træerne hjælper til med at stoppe eventuelle hoppere.
Et forsøg på at finde et sted hvor man kunne se begge bakker gik ikke så godt.
Men stædighed betaler sig. Det lykkedes. Vi skal have spurgt nogle kollegaer om de kender dette sted og ved hvornår det har været i brug.
Opdatering: Har nu fået snakket med en kollega. Han kunne fortælle at det bla har været træningssted for det russiske landshold i skihop. Ligeledes for de spirende talenter. Den største bakke er dog er ikke helt så høj, som til OL eller nytårshop. Han mener det ligger omkring 40 år tilbage i tiden, for han kunne huske som barn at når man kiggede mod dette sted fra den modsatte side af floden, så var skihopbakken det eneste der kunne ses. Alle husene og de små byer omkring er kommet til siden.
På vej tilbage til bilen skulle Anja lige have et sidste billede.
Retur i bilen satte vi igen retning mod kendte og mindre hullede veje. Nu skulle vi hjem på balkonen og nyde franskbrødet mens det stadig var friskt.
God søndag til alle.