Morænernes eventyr: Turen går til Kroatien

Sommeren 2024 og årets sommerferie går til Kroatien.

Her har vi fundet et lille cruiseskib med sejlads i den kroatiske skærgård, som er en del af Adriaterhavet.

Ombord er 37 gæster og 8-9 besætningsmedlemmer.

Hver dag sejles til ny destination og nye eventyr.

“Vores” skib Stella Maris.

Udsigten gennem koøjet i kahytten.

Første dag en guidet tur i Split.

Desværre var guiden ikke super inspirerende, så vi listede af og gik rundt på egen hånd.

Tilbage på skibet blev der bestilt drinks i baren….

…og hygget på soldækket.

Flot udsigt undervejs.

Anja længes efter at komme i vandet.

Og det ønske blev hurtigt opfyldt da skibet kastede anker tæt ved en lille ø.

Line tester sine evner på et padleboard.

Videre sejlads til Šibenik.

Endnu en guidet tur. Denne noget bedre og mere interessant.

Skibet blev over natten liggende i Šibenik. Her skulle vi med bus til Krka Nationalpark. Ad snoede veje gik det og chaufførens evner og vores nerver blev sat på prøve.

Her er det let at være fisker.

Nationalparken er en del af Krka floden, hvor en masse små vandfald skærer sig igennem naturen.

Ca. 3 km gik vi ad sådan en plankesti her.

En pause i skyggen. Ca. 35 grader var der.

Det tætteste vi kom på et smil fra Simon.

Pigerne kan godt.

Når man er gået nedad skal man op igen. 190 trin op og tilbage til bussen.

På soldækket groes der mynte.

Praktisk når mynte skal bruges i drinksene.

Endnu et eksotisk svømmestop.

Anja og Simon spejder efter delfiner.

Indsejling til Zadar havn. Vi “parkerede” lige bag det store skib på billedet.

Rundt i byen blev vi betaget af en slikbutik, men prisen på 28 kr. pr. 100 gr skræmte os væk igen.

Et LEGO-logo fangede Renés øje. Det var et lille museum, men med en billetpris på 10 Euro per snude syntes selv René ikke at det var værd at gå ind.

Vi fandt en hyggelig, lille restaurant, hvor vi sad i en smal sidegade.

Stor og sprød pizza.

Line fik bøf.

Efter maden gik vi lidt mere rundt i byen.

Tilbage på skibet fik vi set solnedgangen fra soldækket.

Dagen efter sejles imod øen Rab. Naturligvis med obligatorisk badestop undervejs.

Line får brugt sin fødselsdagsgave.

Anja svømmede op på siden af skibet og kiggede ind igennem koøjet.

Set indefra kahytten.

Anja på padleboard.

Frokost foregår hver dag i restauranten.

Salat, forret, hovedret (afbilledet) og dessert. Det er ikke mad vi går ned på….

Indsejling til Rab.

Her skulle vi smage på en traditionel kage, hvis opskrift kunne spores tilbage til 1177.

Smagsprøver til os alle.

Vand og limonade ligeledes.

Her blev det vist hvordan kagen skulle laves. Riiigeligt med smør….

Meget sirligt skulle den sno sig rundt i en spiral. I smagen mindede den meget om kransekage.

Vi gik med på guidet tur i den lille by.

Endnu en gang var vi farisærer og hoppede fra undervejs.

Udsigten fra restauranten vi havde udset os.

Efter maden yderligere rundt i byen.

Og endnu flere trappetrin.

Lidt motionsudstyr i parken skulle testes.

Det var ikke motionen sveden på panden kom af.

Efter motionen stod den på bananasplit til dessert.

På vej retur til skibet kom vi forbi et marked. Gutten her kunne bukke en jerntråd som vi andre skriver med skråskrift. Og dermed lave navnehalskæder.

Den gamle bymur kunne ses mange steder.

Der var stillet op til livemusik, men vi fik kun hørt da de øvede lidt.

Hver morgen i restauranten pølser, æg og bacon.

Plus diverse frugt, ost, skinke, brød og dertil muligheden for at få lavet en omelet.
Det er ikke mad vi går ned på….

Onsdag morgen fortsætter sejladsen i retning af øen Lošinj.

Tiden bliver brugt på bl.a. medbragt brætspil.

Nogle kunne ikke vente på det obligatoriske badestrand, så de hoppede i spaen på soldækket. 28 grader varmt var vandet.

Efter frokosten endnu et badestop. Anja først af alle i vandet.

Line lige efter.

Indsejling mod havnen.

De unge “matroser” har travlt.

En fin marina.

Vi gik rundt i den lille by på egen hånd.

Ad små gader og gyder.

Vores skib på de anden side af marinaen.

Vi spiste på en fin restaurant. Simon fik Cæsar salat til forret.

Vi andre valgte bruschetta.

Til hovedret valgte vi et kødfad til deling. Smagte herligt og mættede godt.

Derefter gik drengene i skygge ombord på skibet.

Pigerne fortsatte videre rundt.

Og fik dyppet tæerne.

Da pigerne var færdig med deres gåtur gik vi alle ned på havnefronten og købte is. Det er ikke mad vi går ned på….

Morgenen efter sejlede skibet tidligt afsted. Efter morgenmaden gik vi på soldækket og hyggede atter med lidt brætspil.

Kl 10 blev der kaldt til “Power Training” på soldækket. Kun Anja og René stod klar, men det lykkedes vores Cruise Director at få hevet yderligere 5-6 stykker op fra solsengene. Ikke så meget power over det, men nogle fine øvelser, der gav lidt ekstra sved på panden.

René gik herefter i bad i kahytten. Pludselig rystede hele skibet voldsomt og en kraftig rumlen kunne både høres og mærkes. Øjenvidner på dækket siger at skibet stod ret skævt. Skibet havde ramt et rev eller sten i vandet…

Det lykkedes kaptajnen at vriste skibet fri igen. Det skabte lidt panik ombord, for hvad skal der så ske? Men kort efter kastede de anker og sagde det var svømmetid. Så åbenbart ikke en uvant situation og personalet så nu mere rolige ud.

Ingen panik i vandet.

Efter svømmeturen var der atter dømt hygge.

Cruisemanageren forklarede efterfølgende at skibet kun havde fået store skrammer og ridser.

På dagens stop i Sali gik vi atter lidt rundt. Købte is og sodavand til at køle os ned.

Skibet ligger fint og venter på os.

René gik direkte tilbage og under den kolde bruser.

De andre gik lidt yderligere rundt.

Klokken 20 var vi alle inviteret til Kaptajnens Middag ombord på skibet. Servietten fint foldet som et skib.

Tunmousse med en sardin og en ansjos ovenpå.

Aborre med spinat.

Pandekage med marscaponecreme.

Det er ikke mad vi går ned på….

Vores cruise director mente at alle nationaliteter skulle fremføre en traditionel sang fra hjemlandet. Han lagde selv ud med en kroatisk sang.

Nordmændene gav den gas.

Den enlige kineser sang på mandarin.

En frisk spanioler stillede op og forsvarede nationens ære.

Et hold kroatere klarede det også fint.

De to tjenere/rengøringsdamer/bartendere stillede også op.

En kroatisk dreng gav solo. Meget insisterende øjne.

Og store armbevægelser.

Ved danskerbordet frygtede vi for vores tur, da ingen af os havde hverken lyst eller talent til at stille op. Heldigvis trak vi frinummer da der blev “tak for i aften”. Pyha….

Om morgenen vågnede vi op til meget stille vand.

Og flotte omgivelser.

Formiddagen bruges på bl.a. kortspil.

Det lykkedes også at spotte delfiner, men inden nogen kunne nå at sige “Se!” var de væk. Derfor ingen fotografiske beviser.

Det obligatoriske badestop nydes af 3 x Gøtø.

Nogen skal jo blive ombord og dokumentere det.

Efter en laaang dag på båden endelig i land på Hvar.

Lige steget af skibet og dette er synet vi mødes af.

Det er ikke mad vi går ned på….

Yvonne tester hatte på det lokale marked.

Bemærkede I fortet på toppen på det første billede? Der skulle vi op.

Flot udsigt over havnen oppefra.

Vi kom dog ikke længere end hertil, da lige uden for kameraets rækkevidde var en billedbod, hvor der stod 10 Euro per snude. Så meget lyst til at tage de sidste 10 trin havde vi heller ikke.

Men flot var udsigten.

Vi gik lidt mere rundt på havnepromenaden.

Her ses fortet tydeligt.

Store yachts lå til kajs. Den i midten skulle tilhøre guitaristen fra rockbandet U2. Ca 100 danske millioner koster den. Man kan dog nøjes med at leje den for lidt over en million om ugen. Altså uden for højsæsonen….

Tilbage på skibet havde lyset sænket sig. Vi sluttede aftenen af med Uno og en sidste drink fra baren.

Sidste morgen på skibet.

Indsejling til Split.

Travlhed i havnen.

Vi “parkerede” på ydersiden af 2 andre skibe og skulle slæbe vores kufferter igennem.

Ventetiden på bilen, der skulle bringe os videre, føltes lang i hedebølgen.

Her er Line og René blevet samlet op for at komme videre til Podstrana, hvor anden halvdel af ferien foregår. Simon skulle retur til Danmark og Anja blev tilbage i Split for at holde ham med selskab, da flyet først afgik sent om aftenen.

Vel ankommet til Podstrana var der ca 30 minutter til værelset var klar. Her brugte Line og René tiden til på at gå til det lokale supermarked og handle mad til frokost og noget koldt at drikke.

Pludselig kom et kraftigt regnvejr med torden indover byen. Heldigvis var de kommet hjem inden da.

Regnen varede tre kvarter og derefter vendte solen og varmen tilbage. Stranden skulle testes mente Line. 50 meter fra vores værelse.

På toppen af bygningen ved siden af den vi bor vi er der en lille pool på toppen.

Den skulle Line også teste.

Og så blev der ellers shoppet ind til både aftensmaden og morgenmaden.

Aftensmaden blev Line’s version af en Cæsarsalat. Smagte glimrende og blev skyllet ned med en vin fra Šibenik.

Klokken ca 20:10 ankom Anja med bussen efter at have sørget for at Simon kom sikkert afsted til lufthavnen.

Og her lidt fra Simon og Anjas dag i Split:

Som vi vinkede farvel til Simon vinkede han farvel til os.

Efter at have forladt kajen gik de imod en geocache. Den skulle være ved et 17 meter højt fyrtårn. De fandt dog ikke geocachen.

Mørke skyer på vej indover Split.

Her hoppede de ombord på en tuktuk for at få en rundtur i byen.

Undervejs et par stop med fin udsigt.

Nogle jødiske grave mente chaufføren også var vigtigt at se.

Så kom regnen. Heldigvis var der tag på tuktuk’en.

Tuktuk’en var nøje udvalgt efter Dannebrogs farver.

Gik imod en frømuseum. Det kostede dog for meget, så de nøjedes med billederne de kunne se på internettet. En masse udstoppede frøer sat i mennskevante omgivelser såsom spiller poker eller tennis. Meget bisart.