Turen går til Kroatien (del 2)

Op og spise morgenmad. 

Herefter en gåtur. 

Ned på stranden efter endnu en geocache.

Her var der mere held og den blev hurtigt fundet. 

Endnu en nede i en slags overløbsskakt. Den blev også fundet. 

Så gang retur mod lejligheden og med lidt indkøb undervejs. 

Fine limefrugter hang på træerne.  

Og fersknerne ligeledes. 

En samlet gåtur på omkring fem kilometer. 

Lidt frokost og afslapning i lejligheden og så skulle Line se Formel 1. 

Anja og René valgte at gå en tur. 

Op ad “bakken” bag bygningen vi bor i. 

Her mødte vi en stor gravplads. 





I flere niveauer. 

Og der var plads til “udvidelse”

Videre op. 



Hvis man syntes vi ser ud til at have det varmt er her forklaringen. 

Flot udsigt. 

Her valgte vi at dreje fra vejen og via en smal sti bevæge os nedad igen. 

I horisonten kan Split anes. 

Pludseligt faldt en fersken fra et træ og Anja skyndte sig at gribe den inden den ramte jorden. Og så kunne hun jo ligeså smage på den. Den var “perfekt moden” lød dommen. 

Søndag eftermiddag og aften gik med spil og hygge i lejligheden. 

Mandag morgen startede Anja dagen med en fem kilometers løbetur. 

Og et dyp i vandet. Friskt!

Imens sørgede vi andre for morgenmad. 

Derefter hoppede vi på bussen imod Split. En tur der kun burde tage 12-14 minutter varede 35 minutter, da der bare var kø med kø på. Men vi nåede destinationen. 

Her skulle vi besøge et stort shoppingcenter. 

Masser af butikker, hvor der blev oset godt igennem. 

Pigerne ville gerne have pandekager/æbleskiver. Den kan laves en del på panden på samme tid. 

Smurt godt ind i Nutella og andet godt. 

Efter at have besøgt Mall of Split valgte vi at gå til et andet center. På vej dertil passerede vi en gammel romersk akvædukt.

De kunne sgu’ nogle tricks de gamle romere. 

Vejen til det andet shoppingcenter var ikke helt simpel. Der er motorvej lige oppe ved lygtepælen….

Men vi kom frem.  Det var et noget mindre center vi kom frem til og der var hurtigt overstået. Så ville Line have lavet negle og fandt en lille negleklinik tæt ved. Der fik hun fikset neglene, så de igen så fine ud. 

Vi ville have taget bussen igen, men da der var lang tid til den næste valgte vi at prøve noget nyt. Vi bestilte en vogn via Uber. Det virkede fint og vi kom hurtigt retur til vores lejlighed. Lidt for hurtigt ifølge pigerne. Chaufføren kørte “friskt” til. 

Aftensmaden fik Mario (ikke ham fra videospillene) lov til at levere. Han bor nede på stranden blot 200 meter fra os. 

Fin udsigt. 

Og kolde øl. 





Lækre pizzaer. 

Retur på værelset blev der hygget inden sengetid. 

Hyggen bestod bl.a. af Lines drink lavet på en halv vandmelon, lime, Red Bull og lidt vodka. 

Tirsdag efter morgenmaden ville vi gå turen op ad “bjerget” igen. Denne gang med Line og så bare lidt længere. 

Vi opdagede nemlig forleden, da vi kom retur at vi havde været tæt ved en seværdighed. 

En lille sten der lå ved siden af stien. 

Babina Stina hed den. 

Line var glad for bænken i skyggen. 

Flot udsigt over oliventræerne. 

Da vi ikke ville gå retur af samme vej vi kom, tænkte vi at vi lige kunne skyde genvej ned igennem en olivenmark og vupti være på en en sti. Det skulle vise sig ikke at være så “vupti”. Vi gik igennem temmeligt ufremkommeligt terræn både med store højdeforskelle og tjørnekrat. 

Men pludseligt var stien der. 

Vi følte os lidt som Indiana Jones med både store sten og “jungle” omkring os. 

Line havde behov for en pause i skyggen. 

Igen “faldt” en fersken pludseligt i Anjas hånd. 



En utraditionel kirke. 

Retur til lejligheden skiftede vi hurtigt til badetøj og hoppede i den lille pool på toppen af nabobygningen. 

Efter frokost atter brætspil og hygge. 

Om aftenen havde Anja og René bestilt til ved en fysioterapeut/massør. Her fik Anja ultralyds- og elektrobehandling plus massage. René fik laser og elektrobehandling af sit knæ. 

Imens havde Line lavet lækker spaghetti med kødsovs. 

Onsdag tog vi bussen imod Ômis. 

En bustur på ca en halv time sydpå langs kysten. 

Mange smalle stræder med mange trin. 

Den oprindelige bymur. 

Et lille fort oppe ad bjerget. 



Vi gik imod fortet. 



Vi kom dog kun hertil, da det kostede kontanter at komme videre og vi havde kun kort. 

Men der var flot udsigt. 

Byen deles af floden Cetina. 





Det lokale marked genkaldte minder fra Rusland. 



Vi hoppede ombord på en båd, der kunne sejle os lidt ind imellem kløfterne. 





Afsted det går. 

Flotte omgivelser. 

Anja nyder turen. 







Vandet var utrolig klart. 



Efter 40 minutters sejlads var der en halv times pause inden båden sejlede retur. Her kunne man få lidt at spise eller gøre som os; gå lidt rundt og nyde naturen. 

Lidt længere oppe langs floden var der et lille vandfald, hvor vi kunne se adrenalinjunkies på riverraftingtur. 







Båden gør klar til at tage os med retur. 



Flot udsigt. 

Retur i byen stod den på frokost i form af lækre burgere. 

Og så med bussen retur til Podstrana. 

Torsdag morgen beslutter vi os for at leje en bil for dagen, så vi kan komme lidt mere omkring. Men lidt hjælpe fra gutten i receptionen er det hurtigt klaret. 

Derudaf ad små snoede veje. 

Det sidste stykke måtte vi dog gå.  



Fremme ved destination. 

Line tager de første trin ned. 







Den første hule vi kommer til er enorm og meget imponerende. 

Men vi gik videre ned til næste niveau. 

Her forklarede en ældre mand ar hans farfar havde fundet hulen og hans familie havde passet den siden. I over 100 år. 


Mange sjove former og kun fantasien satte grænser for hvad det kunne ligne. Fra ugler til Jesus, duer, øgler, fuckfingre og meget andet. 

107 meter ned i dybet. 

15 grader hele året rundt. 



På vej op igen. 

Og så de sidste trin tilbage til bilen. 


Endnu et stop ved en kirke og tilhørende gravpladser. 







Line blev i bilen med aircondition tændt. 

Vi kørte over den flod vi sejlede på dagen før. 



Videre derudaf. 



Utrolig flotte omgivelser. 

Næste destination: Den grønne sø. 




Billederne kan på ingen måde vise hvor flot det var. 







Op og ned gik det videre. 

Et sidste blik på søen. 

Til sidst hjemad. Adriaterhavet til venstre og bjerge på højre. Flot. Undervejs retur lykkedes det os at krydse grænsen til Bosnien-Herzegovina. Vejen slog lige et sving omkring og vi var der i ca. 5 sekunder. Puha, godt ingen så det for vi havde ikke vores pas med. 

Lidt mad efter sådan en tur skal der selvfølgelig til. 

I bygningen lige ved siden af vores lå en fin restaurant, hvor vi fik stillet vores sult. 



Det er ikke mad vi går ned på….

Torsdag skulle den lejede bil retur. Anja tankede den og kørte til udlejningsfirmaet. Derfra en frisk løbetur retur. 

Igen omgivet af flot natur. 



Men også en del stigninger, som gav lidt udfordringer. 

Men retur til morgenmad og en tur i poolen kom hun da. 


Til aften ville pigerne en sidste tur på i vandet. 



Efter lidt betænkningstid kom de i. 

Til sidst hyggelig middag på en restauranterne langs strandpromenaden. 

Lørdag. Sidste dag. Vi skulle være ude af værelset inden 11 og afhentning til lufthavn var kl 19. 

Så for at få tiden til at gå, besluttede vi os en gåtur. Baglæns af samme rute Anja havde løbet forleden. 

Op og ned det går. 

Endelig nede i havniveau igen. 



Her gik pigerne i barndom på legepladsen. 

Efterfølgende en fin frokost og så bussen retur. 

Her stod den så på yderligere nogle timers ventetid. Tiden blev brugt i receptionen og en kort tur i poolen. 

Bussen kom til tiden og vi fik hurtigt tjekket ind og igennem security. 

En herlig ferie er slut. 

Tak fordi I læste med.