Det starter med flyvningens spæde start og Brødrene Wrights første flyvetur. Her er det fly de fløj med for 120 år siden (ser næsten nyt ud fordi museet har fornyet kanvassen).
En tidligere version uden motor hang over hovederne på os.
Her modeller af nogle af de fly der hurtigt fulgte i kølvandet, da først “koden” var knækket. Se om I kan se den mere moderne version, der har sneget sig med på billedet.
Her deres næste version som de bl.a. viste frem for imponerede europæere blot få år senere.
I den store hall hang der også fly over os.
Her går vi ombord på en DC-7.
Lidt flere knapper end i en bil…
Lidt om jetmotorer og hvordan det ændrede luftfarten.
Over os en Boeing 747, som var den første jumbojet.
Og her dets cockpit.
Et lidt mere moderne cockpit fra en Airbus 320.
Her et ægte stjernekrigsfly. Altså så ægte at det har været i filmene som kulisse. En T70 X-Wing hvis nogen skulle spørge.
En Cray1. Verdens første supercomputer, som i dag er overhalet mangfoldigt af den telefon eller iPad du sidder med i hånden nu. Men i 1977 var det det vildeste, der kunne købes for penge. 8 millioner dollars i datidens penge.
Herefter bevægede vi os imod rumfartsdelen. Et par tidlige satellitter vist her.
Her Freedom 7 landingsmodulet som Alan Shepard, den først amerikaner i rummet, fløj i. Shepard var en del af Mercury-programmet og en af de oprindelige 7 udvalgt til at være USAs første astronauter. Se eventuelt den fremragende film “The Right Stuff / Mænd af den rette støbning” fra 1983 om netop disse.
En rumkapsel fra Gemini programmet (forgængeren for Apollo). Nu med plads til to astronauter.
Armstrongs rumdragt han havde på da han trådte på månens overflade som første menneske 20. Juli 1969.
Man kan næsten høre lidt knasen og hans berømte ord…
Den rumkapsel der bragte Armstrong, Collins og Aldrin sikkert tilbage på jorden efter den første månelanding.
En plade magen til denne blev placeret på månens overflade.
De fem store motorer der løftede Saturn-V raketten ud af jordens atmosfære.
.
For få år siden fik stifteren af amazon.com, Jeff Bezos, den idé at han ville finde raketterne på bunden af havet. “Har men penge, kan man få” og op kom de efter 44 år på havbunden.
For få år siden fik stifteren af amazon.com, Jeff Bezos, den idé at han ville finde raketterne på bunden af havet. “Har men penge, kan man få” og op kom de efter 44 år på havbunden.
Køretøjer der har været sendt til Mars for at udforske vores naboplanet. Disse er dog ikke den “ægte” vare, men nogle benyttet som udvikling. Man ikke lige har løst det med at få dem retur fra Mars endnu. Man har dog samlet jordbundsprøver og andet godt i nogle titanium-beholdere og samlet dem i en bunke med håb om at løse dette i fremtiden.
Næst var en lille sektion om fartdjævle. Flyet her har sat en del rekorder med en kvindelig pilot.
Den første Corvette, hvor den almindelige amerikaner havde mulighed købe sig til fart.
Lidt legetøjsmodeller fra Star Wars og Star Trek havde også sneget sug ind.
På vejen ud af museet stod NCC-1701 Enterprise. Denne model blev brugt til den berømte intro i Star Trek. En TV-serie, der var så populær at NASA valgte navnet Enterprise til prototypen for deres rumfærgeprogram.
René fik sit “fix”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar