Kreta Maj 2016

Kreta Maj 2016

torsdag den 6. juli 2023

En onsdag i “The Big Apple”

Starter dagen på Starbucks med lidt morgen mad. 



Det tegner til endnu en varm dag. 





Vi bevæger os til fods ca 15 minutter. Her skal vi over Brooklyn Bridge. 



Den gamle bro fra 1883 går over East River og forbinder de to bydele Manhatten og Brooklyn. 





I midten er fortovet hævet over selve vejen, som er tresporet i hver retning. 



20 kilometer wire er gået til. Da broen stod færdig var den et ingeniørmæssig stor bedrift. 





Flot udsigt over East River. 





Masser af boder hele vejen over. 





Så med metroen en 1/2 times tid for at komme tilbage hvor vi slap i aftes på 5th Aveneu.

Lige af metroen spottede Anja en truck med hofdrikkens logo.



Hun fulgte efter chaufføren for at se hvortil varen blev leveret, så hun kunne købe en kold Pepsi Max. 
 


Line fandt “helt tilfældigt” en kæmpe m&m’s butik. Det kunne få smilet frem. 





Merchandise og chokolader så langt øjet rakte. 

Derefter ind i doughnut butikken Krispy Kreme. Her bestilte vi 3 doughnuts på en skærm. Da ordren så blev kaldt skældte ekspedienten os ud for at have bestilt to gange. Vi forklarede at det havde vi ikke og havde også kun én kvittering. Forstod egentligt ikke hendes problem, for hun burde jo bare være glad for den større ordre, men det var åbenbart et stort problem. Det endte med at en butikschef tilbagebetalte beløbet. Så måske vi fik gratis doughnuts? Det må kontoudtoget fortælle senere…. Og svaret er at vi har fået gratis doughnuts :)



Godt man ikke er stilladsarbejder deroppe. 



Gæt en bygning. Den stod færdig i 1931 og var i mange år den højeste bygning.



Ingen King Kong på toppen i dag. 



Ja, det er vel efter Frihedsgudinden den mest ikoniske New York bygning nemlig Empire State Building. 102 etager, 381 meter. 



Lidt længere nede af 5th Avaenue endnu en ikonisk bygning: Flatiron Building. Ligger der hvor Broadway krydser 5th Avenue. Har fået sit navn efter sin form. På dansk er flatiron = strygejern. 



Måske formen er mere synlig på dette billede fundet på nettet. 

Videre herfra med metro i retning af SoHo. 
SoHo er et trendy kvarter på Manhatten med dyre lejligheder, butikker, barer og kulturliv. 

Her var det ind og ud af butikker. Skift mellem kold aircondition og 33 grader udenfor. Line fandt et par nye sneakers til samlingen. 



Så havde René en adresse han gerne lige ville forbi. Denne bygning blev i 80’er filmen Ghostbusters brugt som “hovedkvarter” for spøgelsesjægerne. 



Det er stadig en aktiv brandstation i dag og hjemsted for “stigevogn 8”. 



Masser af merchandise relateret dertil.

Klokken var efterhånden blevet 16:30 og vi havde snakket om en “tidlig aftensmad”. Så atter på metroen og retur i retning af vores hotel.  

Dog stod vi af et par stop før fordi Line på kortet havde set flere butikker. 



Under jorden ved One World Trade Center skjulte et stort shoppingcenter sig. Flot design. 



Og butikker så langt kameraet rakte. 

Efter lidt gang i centret skulle vi finde noget mad. Anja havde snakket om at spise en ægte New York steak, når nu vi var her. 

Line tilbød at finde en restaurant til os og ledte os på vej. 



Vi fik fin plads på en udendørs terrasse på anden sal med hyggelig atmosfære. 





Da vi så de øvrige gæster tænkte vi at vi måske var en smule “under dressed”. Damerne med lange nederdele eller kjoler og de fleste herrer i hvid skjorte. 



Anja og René prøvede dagens special drink. Udover vodka og granatæble fik vi ikke helt i ingredienserne, men den smagte glimrende. 





René bestilte en burger. Der manglede ikke noget. 





Pigerne bestilte hver en 450 grams steak “med det hele”. Her Lines hånd som størrelsesreference. 

Det smagte usandtroligt lækkert og Anja fik sit fix. 

Så retur til hotellet for at slappe af og “slå mave”. 

Og så får I lige denne at slutte af på. Den bliver spillet på mange gadehjørner og er blevet en slags signatursang for New York. Alicia Keys med Empire State of Mind









Ingen kommentarer:

Send en kommentar