Ud af fjerene og så pakke sammen. Og så ned med elevatoren. Vi ventede længe og Anja mistede tålmodigheden. Hun overlod sin kuffert til de to andre, og så tog hun trappen - igen. Denne gang vandt jeg med 20 min😱. Der var så meget travlhed at elevatorerne slet ikke kunne følge med. Før vi alle 3 og vores kufferter var nede gik der 25 min.
Nå men endelig nede, så afsted mod metroen.
Line venter og laver ‘side eye’ til fotografen.
Efter 2 metroer var vi i 2 lufthavns tog og til sidst en shuttlebus.
Så nåede vi frem til lufthavnen.
Her fik vi lidt mad mens vi ventede på afgang.
Der blev også tid til lidt st drikke fra Starbuck.
Vi flyver herfra kl 15.55 lokal tid og flyver til Frankfurt hvor vi lander lørdag morgen lokal tid.
Ombord blev der serveret fin aftensamad.
Vi ankom helt som planlagt til Frankfurt. Her var der tid til lidt morgenmad.
Efter en god times flyvning så vi København
Og så på dansk grund.
Hermed er en fantastisk tur slut og vi er mange gode oplevelser rigere. Nu skal vi bare have vores bagage og så venter Simon på os. Det bliver dejligt at se ham igen.
Op og ud af hotelværelset på 26. etage. Herfra er der to muligheder: elevator eller trapper.
Vi havde de foregående dage konstateret at man med elevatoren ofte flere stop, da der jo er andre hotelgæster end os. Så Anja tænker at hun da bare snupper trapperne ned. Vi andre beholder fornuften og ventet på elevatoren. Blot 20 sekunder adskilte os. Med fordel til elevatoren.
Så 1/2 time med metro. Her havde vi hørt om en kabelbane til Roosevelt Island. En lille aflang ø i East River.
Masser af morgentrafik, da vi venter på kabelbanen. Den kan ses til venstre.
Så er vi ombord. 940 meter lang er banen og topper 76m over havniveau.
Bemærk cykelstien på siden af broen.
Udsigten mod syd af East River.
Og mod nord.
Her kan man se at Roosevelt Island ikke er så bred. Faktisk kun 250m på det bredeste stykke.
Efter ca. 5 minutter var turen slut.
Pigerne nødt udsigten over East River mens maden fra Starbucks faldt på plads.
For at være blot en lille smule sunde købte vi nogle jordbær af en gadesælger. De var friske og gode.
En hurtig turen med metro igen-igen og vi stod af i Kina. Eller Chinatown som bydelen hedder.
Boder og butikker med frugter, grøntsager og fisk i lange baner. En ægte Louis Vuitton taske til kun 10 dollar kunne også lade sig gøre.
Et par gader længere og så var vi i Italien. Eller Little Italy som det hedder. Pizza, pasta, lasagne osv. på alle restauranter.
Eller billige souvenirs i alle afskygninger.
Pigerne havde ikke fået dækket deres behov for at kigge på sko, så de fandt en butik med kæmpe udvalg.
Også i den dyre ende! Hurtigt omregnet til danske penge er det 240.000,- Vi lod dem stå på hylden til den næste kunde.
Herefter gik vi rundt og bare så på diversiteten, bygninger, mennesker, butikker osv.
Det ledte os til en lille hyggelig italiensk restaurant, hvor vi indtog frokosten. Endnu en gang smagte det dejligt.
Imens vi spiste fik Anja en idé til næste destination.
Hun fandt nemlig en butik med padeludstyr. Men priserne lå over de danske.
Når det er så varmt er man nødt til at holde sig nedkølet, så vi måtte et smut forbi Maccen og have en softice.
Og så bare mere gåen rundt, ind og ud af butikker.
Ved 5-tiden var vi alle 3 lidt trætte, så vi vendte snuderne mod Downtown Manhatten og vores hotel.
Efter lidt hvil på hotelværelset gik Anja og René ud igen for lige at mærke den sidste varme. Igen valgte Anja trappen frem for fornuften. Denne gang havde elevatoren ingen stop på vej ned, så forskellen var mere markant: 2 minutter.
Nå, men vi kom ud i varmen igen. Fandt en vin/sprut-butik. Her kunne René købe lidt lokal vodka med hjem til samlingen.
Herefter gik vi blot lidt rundt og sugede New Yorks atmosfære til os. Så retur på hotellet hvor vi mentalt skulle indstille os på at i morgen er rejse hjem dag.
Vi bevæger os til fods ca 15 minutter. Her skal vi over Brooklyn Bridge.
Den gamle bro fra 1883 går over East River og forbinder de to bydele Manhatten og Brooklyn.
I midten er fortovet hævet over selve vejen, som er tresporet i hver retning.
20 kilometer wire er gået til. Da broen stod færdig var den et ingeniørmæssig stor bedrift.
Flot udsigt over East River.
Masser af boder hele vejen over.
Så med metroen en 1/2 times tid for at komme tilbage hvor vi slap i aftes på 5th Aveneu.
Lige af metroen spottede Anja en truck med hofdrikkens logo.
Hun fulgte efter chaufføren for at se hvortil varen blev leveret, så hun kunne købe en kold Pepsi Max.
Line fandt “helt tilfældigt” en kæmpe m&m’s butik. Det kunne få smilet frem.
Merchandise og chokolader så langt øjet rakte.
Derefter ind i doughnut butikken Krispy Kreme. Her bestilte vi 3 doughnuts på en skærm. Da ordren så blev kaldt skældte ekspedienten os ud for at have bestilt to gange. Vi forklarede at det havde vi ikke og havde også kun én kvittering. Forstod egentligt ikke hendes problem, for hun burde jo bare være glad for den større ordre, men det var åbenbart et stort problem. Det endte med at en butikschef tilbagebetalte beløbet. Så måske vi fik gratis doughnuts? Det må kontoudtoget fortælle senere…. Og svaret er at vi har fået gratis doughnuts :)
Godt man ikke er stilladsarbejder deroppe.
Gæt en bygning. Den stod færdig i 1931 og var i mange år den højeste bygning.
Ingen King Kong på toppen i dag.
Ja, det er vel efter Frihedsgudinden den mest ikoniske New York bygning nemlig Empire State Building. 102 etager, 381 meter.
Lidt længere nede af 5th Avaenue endnu en ikonisk bygning: Flatiron Building. Ligger der hvor Broadway krydser 5th Avenue. Har fået sit navn efter sin form. På dansk er flatiron = strygejern.
Måske formen er mere synlig på dette billede fundet på nettet.
Videre herfra med metro i retning af SoHo.
SoHo er et trendy kvarter på Manhatten med dyre lejligheder, butikker, barer og kulturliv.
Her var det ind og ud af butikker. Skift mellem kold aircondition og 33 grader udenfor. Line fandt et par nye sneakers til samlingen.
Så havde René en adresse han gerne lige ville forbi. Denne bygning blev i 80’er filmen Ghostbusters brugt som “hovedkvarter” for spøgelsesjægerne.
Det er stadig en aktiv brandstation i dag og hjemsted for “stigevogn 8”.
Masser af merchandise relateret dertil.
Klokken var efterhånden blevet 16:30 og vi havde snakket om en “tidlig aftensmad”. Så atter på metroen og retur i retning af vores hotel.
Dog stod vi af et par stop før fordi Line på kortet havde set flere butikker.
Under jorden ved One World Trade Center skjulte et stort shoppingcenter sig. Flot design.
Og butikker så langt kameraet rakte.
Efter lidt gang i centret skulle vi finde noget mad. Anja havde snakket om at spise en ægte New York steak, når nu vi var her.
Line tilbød at finde en restaurant til os og ledte os på vej.
Vi fik fin plads på en udendørs terrasse på anden sal med hyggelig atmosfære.
Da vi så de øvrige gæster tænkte vi at vi måske var en smule “under dressed”. Damerne med lange nederdele eller kjoler og de fleste herrer i hvid skjorte.
Anja og René prøvede dagens special drink. Udover vodka og granatæble fik vi ikke helt i ingredienserne, men den smagte glimrende.
René bestilte en burger. Der manglede ikke noget.
Pigerne bestilte hver en 450 grams steak “med det hele”. Her Lines hånd som størrelsesreference.
Det smagte usandtroligt lækkert og Anja fik sit fix.
Så retur til hotellet for at slappe af og “slå mave”.
Og så får I lige denne at slutte af på. Den bliver spillet på mange gadehjørner og er blevet en slags signatursang for New York. Alicia Keys med Empire State of Mind