Kreta Maj 2016

Kreta Maj 2016

lørdag den 17. april 2021

Lyd-, lys- og smagsoplevelser

Man må være kreative for at få oplevelser i en tid med Corona. Så noget nyt er Drive-in underholdning. Det prøvede René og Anja så. 
Koncert og stand-up comedyshow i Roskilde. Alle sidder i bilerne og venter. 

Så går showet igang. 

Fine effekter og god underholdning. 

Kunstnerne var sangerne Cry Baby og Bryan Rice og stand-up var med Dan Andersen og Anders Fjeldsted. 


Lidt videoer får i også. Når man er til Drive-in koncert kan man ikke høre hvis publikum klapper, så derfor skal man dytte i stedet for. Så det kan I også høre. 


En mere


Og en til 


Og så den sidste


Og det vigtigste - René og jeg havde en hyggelig aften. 

En anden udflugt - og denne gang var Line med - var til lysfestival i København. 
En masse forskellige lysinstallationer var sat op omkring i København. 
Meget forskellige - se selv











En var under vandet

Nogle på himlen

















Det var rigtig flot og vi fik en lang gåtur rundt i intre København. Det blev også til en takeaway vaffel i Nyhavn og mad fra KFC til aften. Så en rigtig Københavner tur. 
Det blev alligevel til næste 7 km gåtur. 


Den 12. Marts havde vi bryllupsdag. Ungerne havde frivilligt sagt de gerne ville lave mad til os. Vi blev derfor bedt om at forlade matriklen efter fyraften. 
René og jeg kørte til Færgelunden, hvor vi gik en tur. Ja, man har gået mange ture i coronatiden. Bagefter kørte vi en tur til Hyllingeriis og kiggede på Anjas mormor og morfars gamle sommerhus. En hyggelig tur tilbage i tiden. 
Så var det det tid til at vende hjem til aftalt tid. Meeeeeen på vejen fik vi et opkald fra kokkene - I skal lige blive væk noget længere tid. Nå OK, så kørte vi en tur ud forbi den nye svømmehal i Frederikssund og gik (ja igen) en tur rundt der. Så var det tid til køre hjem til Morænevej.  
Og sikken en dejlig overraskelse at komme hjem til. 
Pyntet med 7 tal for de 7 års bryllupsdag og ellers en hel fantastisk middag. 
Kogte kartofler, hjemmelavet brun sovs, tomatsalat, helstegt oksemørbrad og flutes. 




Helt fantastisk at have to så dejlige og dygtige børn, der helt alene køber ind, tilbereder og serverer sådan en lækker middag. Tusinde tak - vi elsker jer. 
I skal da heller ikke snydes for billede af 2 flotte bryllupsdags buketter
Fra mormor

Fra René


Og den sidste gave i den anledning - ungerne gav bland selv slik fra Bilka. Vi kørte en tur derop og blande hver især det vi lystede og ungerne betalte. Nogen udnyttede det mere end andre (René), men alle fik fyldte maver. Tak - det var en sjov gave. 

1 kommentar:

  1. Forsinket tillykke med bryllupsdagen. Sikke I blev forkælet - hvor dejligt. Kh Lone

    SvarSlet