Her er det normalt fungerende mennesker ville tænke Tivoli, Bakken, cirkus, teater eller lignende. Men sådan foregår det ikke hos fru Gøtø.
Næ nej. Hun foreslog vi skulle løbe. Og ikke bare løbe, men løbe flere gange. Først 5km efterfulgt af 1-2 timers pause. Så 4km efterfulgt af pause, så 3, 2 og 1. I alt 15 kilometer tilbagelagt.
Efter at have sundet mig på den “fantastisk sjove” ide opstillede jeg nogle kriterier: Varierede og flade ruter, skiftende underlag og ikke op og ned af Morænevej.
Første rute på 5km foregik i Værløse rundt om Søndersø. Meget fin rute. Ingen bakker, grusunderlag og fine omgivelser.
En god og lovende start.
Anden rute på 4 kilometer var næsten hjemme. Nærmere bestemt i Lystrup Skov.
Her er det at planlægningen skrider lidt. For Lystrup Skov er ikke flad at løbe i. Det gik dog bedre end frygtet selvom stængerne var lidt mærket af den første tur.
Pausen mellem anden og tredje tur blev brugt i køen ved Covid-19 testcentret i Frederikssund. Anja havde nemlig budt på restaurantbesøg til aften efter vi havde gennemført disse tossestreger. Og der er det jo som bekendt et krav at være negativ.
Tredje tur = 3km. Start hjemmefra, ned til Brugsen, rundt om ishuset (her foreslog jeg et pitstop, men det blev afvist af arrangøren) og retur af Kongensgade.
Igen vil den opmærksomme læser bemærke en lille detalje. En del af kriterierne var “ikke op og ned af Morænevej”. Kan I se fejlen på kortet?
Fjerde og næstsidste tur skulle afvikles i Ganløse. Her havde Anja udset sig en lille tur på ca. 1km rundt ved Ganløse Skole som så skulle løbes to gange. Men igen undres man over hvordan en datter af en landmåler ikke kan læse et kort og spotte den 142-trins trappe, der så skulle forceres 2(!) gange!
Tohundredefireogfirs trin!!
En hård tur når benene er trætte.
Sidste tur på 1km tog vi på den nemme måde: lidt over to gange rundt på Morænevej.
Samlet 15 kilometer tilbagelagt. Trætte og ømme.
Men et lille smil kunne dog stadig kaldes frem.
Så nu ved I hvad det kam indebære hvis Anja foreslår noget “sjovt”
Tak for turen, skat. Sov godt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar