Kreta Maj 2016

Kreta Maj 2016

onsdag den 7. marts 2018

Island

Så blev det tid til et afbræk fra hverdagen og til at komme ud i verden igen. Denne gang er valget faldet på Island, som faktisk lige nu er varmere end Danmark. 

Flyveturen herop forløb fint. 



Det første glimt af Island gav os flot sneklædt landskab. 

Direkte fra lufthavnen gik turen til Den Blå Lagune. 



Dette er et bassin, hvor vandet er 37-40C. Vandet oprinder 2 kilometer nede i jorden og bliver pumpet op for at udnytte varmen til at lave energi. Det overskydende vand føres så over i dette bassin. Altså et slags affaldsprodukt. Eller som Simon kom til at sige: “afføringsprodukt”





Vandet var meget varmt, men man vænnede sig hurtigt til det.



Masser af salt og svovl var der i vandet. Sundt siger de kloge. 



Vi fik også lagt en lækker muddermaske, som skulle gøre huden ung og frisk. 



Et kig udover bassinet med baren nederst til højre. 
Herefter til hotellet og få lidt aftensmad inden dynerne kaldte. 
————
Onsdag står der heldagstur på programmet. The Golden Circle eller Den Gyldne Cirkel. 8 timers tur med 4 stop undervejs. 

Hovedstaden Reykjavik er lokaliseret ca midt imellem New York og Moskva. Der bor ca 120000 i selve Reykjavik, 200000 med forstæderne og lidt over 300000 på hele øen. Øen er ca 14 gange så stor som Sjælland, så den er ret tyndt befolket. 

Efter ca 1,5 timers kørsel fremme ved første stop. 



Et drivhusgartneri. Her bruges det varme vand fra undergrunden til at opvarme drivhusene året rundt. 







Ca ét ton tomater høstes der dagligt. Det er Islands næststørste tomatproducent. Ca 70% af Islands tomatforbrug bliver produceret på denne måde og hele 90% af agurkerne. 





Rundt omkring står kasser med bier, som bruges til befrugtning af tomatplanterne. Ikke honningbier, men humlebier, da de er mindre aggressive og mere effektive. 





Meget fine og store tomater. 



Og fine, velsmagende små. 

Andet stop på turen bød på geyser. 





Varmt vand fra undergrunden, der stiger til tops og danner et tryk. Når trykket så bliver tilpas højt sprøjtes vand op i luften. 









Den oprindelige Geysir, som også har lagt navn til alle øvrige geysere verden over blev desværre inaktiv omkring årtusindeskiftet. 

Vi så til gengæld den lidt mindre, men stadig meget imponerende, Strokkur. 



Man kunne se hvordan trykket dannes i midten og vandet pulsede lige inden den sprang. Den gjorde dette med 3-10 minutters mellemrum. 







Flot syn. 

Syv minutters yderligere køretur til tredje stop; Gulfoss, Europas største vandfald. 









Ifølge legenden kommer navnet af at for enden af regnbuen venter krukken med guld. 



Og netop her er enden af regnbuen. Vi havde dog fået instruks om ikke at gå udenfor stien, så krukken er der endnu. 

Turens fjerde og sidste stop var et natur reservat; Thingvellir. I dette område mødes de tektoniske plader fra Europa og Nordamerika. 







Utroligt klart vand. 











Thingvellir er for mange Islændinge et historisk sted. Her blev Islands landsting oprettet, fejringen af løsrivelsen fra Danmark (forstår ikke guiden kaldte det en fejring) foregik her, fejring af 1000-året for kristendommen ligeledes. 

Vi gik i området en 20 minutters tid inden vi mødte bussen igen for at køre retur mod Reykjavik og hotellet. 

En fin dag med flot natur. 

Da bussen havde sat os af nær ved hotellet havde klokken nærmet sig aftensmadtid. Og når så vi gik næsten lige forbi Jamie’s Italian Restaurant måtte det være skæbnen. Ind med os og få noget mad. 







Meget lækkert og velsmagende. 

Godt trætte tilbage på hotellet for at få et varmt bad og blogge. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar