Om fredagen havde vi ikke noget på programmet. Ingen busture, ingen naturfænomener. Så ovenpå onsdagens sene nordlystur sov vi dejligt længe.
Line havde udvalgt sig en 3-4 souvenirbutikker hun gerne ville gennemse, så det blev udgangspunktet.
Efterfølgende gik vi mod Halgrimmskirken, som er blevet en slags symbol for Reykjavik.
To lykkelige Gøtø’er foran kirkens unikke tårn sammen med Leif den Lykkelige.
Køen for at komme op i tårnet var lang, så vi valgte at bare nyde den indefra.
Desværre var den temmelig kedelig. Specielt når man har set de russiske, som er meget farverige.
Det mest interessante var orglet.
5275 orgelpiber. Imponerende.
Organisten havde plads inde på selve gulvet bagerst i kirken.
Vi fik en lille smagsprøve på hans spil.
Efter kirken gik vi gennem hovedstrøget og vinduesshoppede. Vi endte op tæt ved havnen.
Flot udsigt.
Vi gik i retning af koncerthuset og undervejs kom vi forbi et vikingeskib.
Et lidt mere moderne end dem vi kender fra museet i Roskilde.
Fra bissen havde vi et par gange set at der var stablet en del sten ved kanten af koncerthuset.
Vi ville også lege med.
René turde ikke stable mere end 5 ovenpå hinanden.
Anja udvalgte sine sten meget nøje.
Undervejs var der stor entusiasme og kamp.
Simon stablede det højeste tårn.
Men Line formåede at stable sit med hele elleve sten ovenpå hinanden. Flot arbejde.
Vi gik indenfor i koncerthuset. Sjov konstruktion med mange vinduer.
Her kunne benene få et hvil og kroppen lidt tiltrængt varme.
På vej tilbage til hotellet hilste vi på Kong Christian d. 9. Han udstedte i 1874 en ny grundlov for Island.
Tilbage på hotelværelserne for at slappe lidt af, læse og blogge.
Til sidst får I lige et par billeder af vores lækre aftensmad som blev indtaget på Route 66, en lækker amerikansk inspireret diner tæt på hotellet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar