Vi skulle bo i telte på denne tur. Telttur fordrer en del udstyr: grill, bord, stole, tøj og en masse mad og drikke. Dertil to cykler og en drone.
Vi havde derfor bestilt en taxa til at køre os afsted, da det ikke ville kunne være i vores bil. Da han ankom i mini van så han bekymret ud over al vores oppakning.
Det viste sig også hurtigt at cyklerne ikke kunne være der. Han ringede derfor efter en ven med en større bil. Cirka 20 minutter skulle vi vente.
Pigerne tog plads på kantstenen.
Den store vogn kom og vi fik alt vores grej ind. Og så afsted. Ikke engang ude af byen startede en heftig kø. Hurtigt drejede chaufføren af og kørte en alternativ vej, der bragte os på veje vi ikke kendte. Det lykkedes ham at komme udenom køen, men da det også tilførte en del ekstra kilometer ved vi ikke om der blev sparet noget tid. Men i det mindste var vi i bevægelse.
Et stykke videre derudaf drejer chaufføren pludselig til ind til siden og stopper. Vi tænker han skal have sig en smøg. Men nej. Han går til en anden bil for at spørge om vej. Vender tilbage til vores bil og kører retur i retning hvor vi kom fra. René følger lidt med på telefonens GPS og kan så se at han igen passerer den afkørsel han havde misset i første omgang. Så René ender med at sætte sig op vej siden af chaufføren med telefonen for i fællesskab at finde vej.
Et par kollegaer havde nævnt at vejen dertil var dårlig. Selv efter russiske standarder. Det skulle vise sig at være korrekt. Bulet, bumlet, hullet. Hastigheden de sidste 15-20 kilometer kom sjældent over 30 km i timen.
Men det lykkedes os at komme frem.
Her blev vi mødt af en sød dame der viste os til vores telte. Vi har nemlig ikke noget telt selv her i Rusland, så vi havde bestilt to styk der stod klar til os.
Så fik vi hurtigt fordelt os og fundet grill og mad frem så vi kunne spise pølser med brød til aftensmad. Ketchup, remoulade og ristede løg havde vi da også slæbt med så for ungernes vedkommende blev det hot dogs.
Et af de andre Novo/Kaluga danskerpar havde tilfældigvis også bestilt plads samme sted i denne weekend, så vi nåede også lige at hilse på dem.
Ved 23-tiden er alle gået i deres respektive telte og der er ro i lejren. På dette tidspunkt havde vi alle snakket om at vi glædede os til at se det hele i dagslys og ikke kun i lyset fra en lygte.
Lørdag morgen 6:11 var Simon klar til at stå op. Han hoppede på cyklen og kørte lidt rundt i området. Inden han kørte fik han givet en walkie talkie til Line og Anja, så han løbende kunne aflægge rapport om hvad han så.
Tilbage i lejren en halv time senere kravlede Line og Anja også ud af teltet. Så skulle der laves te og kaffe.
Vores to telte med campingbordet i midten.
Indendørs i pigernes telt. 2 senge med dyner.
Omkring lå flere telte, men det var kun de fire "danskertelte" der var liv i.
Da vores bestilte morgenmad først ville være klar kl 10 studerede Anja kortet for at se hvad vi kunne nå inden da.
Ungerne oplevede området på jernheste.
Vi gik forbi Salat-Bar som er stedet hvor vores morgenmad skulle indtages.
En masse grøntsager, et lille køkken og en masse gæs mødte os.
Vi gik videre igennem en stor køkkenhave. Lidt Søren Ryge-agtigt.
En masse løg lå til tørre.
Nikola Lenivets er en 650 hektar stor kunstpark med en masse store skulpturer spredt over et stort område. Her den tættest på vores telt.
Verdens største labyrint skriver de også at de har.
Bygget af gamle paller. Fire hjørner med hver sit udtryk og så et udkigstårn i midten, hvor man kan overvåge dem, der begiver sig ind i labyrinten.
Ungerne begav sig igennem og fik våde sko i det høje græs.
Simons morgenhår stak ud gennem cykelhjelmen.
Buster og Simon fandt en dobbeltgynge og det så ud til at det var god hygge.
Buster og Simon fandt en dobbeltgynge og det så ud til at det var god hygge.
Så blev klokken 10 og vi fik hver en lækker omelet i Salat-Bar.
Så skulle vi videre på eventyr. Anja og René lejede hver en cykel og så var vi klar.
Første mål på kortet.
Set indefra.
Udsigten fra toppen.
En lille hytte i et træ. Vi besluttede ikke at kravle op.
Simon var kørt lidt foran os, men ventede pænt på os andre.
Herunder billeder fra de efterfølgende kunst objekter vi stødte på.
Denne slangeting var Line ret vild med.
Anja beundrer den og ser om hun kan finde enden af slangen.
En gammel lade gennemboret af huller.
Lignede en slags stjernehimmel indefra.
Billede taget igennem et af hullerne.
Floden Ugra løber tæt ved.
På dette tidspunkt startede det så småt at regne. Vejret havde ellers været glimrende indtil da.
Line og Simon gik i læ i en slags jægerhytte.
Tæt ved lå en forladt kirke. Gravpladsen dertil var stadig i brug.
Nogle gravsteder var dog en del tilgroet.
Regnen tog til og vi søgte i ly i den forladte kirke. Desværre kom regnen hurtigt og vi nåede ikke at få taget et billede af kirken udefra, så billedet herunder er "lånt" af Google.
Det så ud til at have været en flot kirke.
Malerierne på væggene kunne stadig anes. Underligt at man bare har forladt den og ladet stå til.
Udsigten fra indgangen til kirken var flot.
Lige ved siden af kirken lå et træværksted. Her blev vi angrebet af nogle kæmpe insekter. Både på taget...
..og udenfor.
Heldigvis stod den Fjerde Russiske Tankvogns Division klar til at beskytte os.
Indenfor i værkstedet var der mange sjove, spændende og mærkelige figurer.
Denne elefant ville Anja gerne have haft med hjem, hvis den havde været sortbrændt som mange af de øvrige figurer.
Den stolte hane.
Den skæve ugle.
Nogle fine, færdige hjorte og enkelt undervejs.
Regnen var i mellemtiden næsten stoppet og vi havde travlt. De lejede cykler skulle returneres efter tre timer og der var ikke lang tid tilbage.
På vejen retur passerede vi dette skib med horn... eller hvad det nu var. Vi fik senere fortalt at der var en "guld kalv".
Tilbage ved teltet var det frokosttid. Simon grillede bøffer.
Og pigerne lavede dild dressing til salaten. Dilden havde de fået nede i morgenmadsrestauranten.
Efter frokost fortsatte vi lidt rundt. Vi havde nu fået lov til at låne en bil af det andet par. Tak for det. Det gjorde det lidt nemmere at komme til det fjerneste hjørne af parken hvor denne fyr stod.
Op i toppen for at nyde udsigten.
En lille tragt var løbet bort fra sin mor.
Toppen af figuren.
Dagens sidste besøg blev dette runde hus med mange døre.
De tossede danske børn legede tagfat ind og ud af dørene.
Imens legede Simon med sit og Renés nye legetøj. En drone. Fladt område, lavt græs, åbne vidder og næsten ingen vind var ideelle omstændigheder for at prøveflyve den.
Fra toppen af huset kunne man se langt omkring.
Tilbage i lejren skulle vi lave bål.
Buster ville have varme skumfiduser. Og der blev også lavet popcorn.
Line og Birk fik også skumfiduser. De foretrak dog at komme dem i den varme kakao.
Efter aftensmad fik vi varmen ved bålet.
Simon fik god underholdning ud af røgen fra bålet og en lommelygte. Næsten som et lyssværd.
Pigerne havde ikke nok i varmen fra bålet, men måtte have et tæppe til hjælp.
Så var det til at takke af og sige godnat.
Søndag morgen startede ca 7:30 hvor vi stod op gik lidt rundt inden de andre vågnede op.
Kirsten meddelte at hun havde lavet en snobrodsdej, så vi skulle lave noget ild.
Ungerne venter utålmodigt på at flammerne bliver til gløder.
Anja snitter sin pind klar til snobrød.
Snart klar til snobrødene.
De blev rigtig gode.
Og med en grillet pølse og lidt ketchup var det næsten som en fransk hotdog.
Pigerne krøb igen sammen under tæppet. Bemærk Line med cykelhjelm. Det dryppede lidt fra oven og det var hendes måde at være i tørvejr.
Herefter begyndte det desværre at regne mere.
Line og Birk kravlede ind under træerne for at finde læ.
Simon og Buster forsøgte at holde liv i ilden på trods af regnen mens vi andre gik og pakkede sammen.
Vi fik taget afsked med Kirsten, Nicolai, Birk og Buster som selv skulle køre retur.
I ventetiden inden vi skulle hentes af vores minibus, ville vi gå lidt rundt i labyrinten. Desværre havde de nu sat personale på og de mente de skulle have 75 kr pr voksen for at vi måtte gå en omgang. Det syntes vi ikke vi havde lyst til at betale, så vi gik retur og bragte vores ting til Salat- Bar. Her bestilte vi hver en salat.
Vi nåede dog kun lige at få salaten og så kom vores vogn. Så blev hurtigt til en salat-to-go.
Ind med al vores grej og retning mod Kaluga. Den elendige vej føltes ikke helt ligeså elendig, da det nu var lyst og vi selv kunne følge lidt med.
Slut herfra efter en fantastisk weekend.
Sikke en spændende og anderledes park med mange forskellige-artede skulpturer - nogle flottere end andre. Og så fik i oveni købet både lejrliv, motion og kultur på en gang :-). Som altid dejligt at høre om jeres oplevelser og at se de flotte billeder.
SvarSletKnus fra Lone