Morænernes eventyr: Besøge en død mand og hygge

Bag denne dramatiske titel gemmer sig et besøg i Moskva. I weekenden 24-25. september besøgte vi endnu en gang denne fantastiske by. Vi havde nemlig stadig nogle punkter tilbage på "det skal vi nå at se"-listen.

Turen startede fredag efter arbejde og skole hvor bilen blev læsset og snuden rettet imod Moskva. 170km ligeud, til højre 5 kilometer og vi holdt foran hotellet. Nemt.

Undervejs havde vi holdt ind midtvejs og besøgt restaurant Den Gyldne Måge. Så vi snuppede bare en enkelt godnat drink inden sengetid.

Lørdag morgen tidligt op. Vi skulle nemlig besøge en død mand, der kun tager imod audiens få dage om ugen. Manden er Vladimir Lenin, som har været død siden 1924, men som er blevet fint vedligeholdt siden. Vi har tidligere forsøgt at se ham i hans mausolæum, men så har Den Røde Plads været spærret eller han har bare været for træt til at få besøg. Men nu skulle det være.

Vi ankom i køen en halv times tid før åbningstid. Der stod allerede 70-100 personer foran, men det slog os ikke ud.

I løbet af den halve time vi ventede blev køen en del længere. Primært russere og kinesere fyldte op.

På vej mod mausolæet blevet man ledt forbi gravsteder for andre diplomater.

Ved selve mausolæet måtte der ikke tages billeder. Ind i bygningen blev vi ledt af en af de mange vagter. Vi måtte ikke sige noget og heller ikke stoppe op. Vi skulle bare følge menneskemængden.

Inde i midten lå han så.

Lidt ligesom en voksfigur. Svært at forstå det er "den ægte vare".

Ude af mausolæet igen blev vi ledt forbi flere gravsteder.

Også nogle fine nogle af tidligere statsoverhoveder.

Her Josef Stalin.

Ifølge vores russisk lærer har der været en del diskussioner om Lenin skulle flyttes hertil også, men foreløbigt beholder de ham hvor han er. Tidligere har Stalin ligger til skue ved siden af ham, men ham ville de altså ikke se på længere, så han blev forvist udenfor.

På vej derfra var det lejlighed til at se det fine ur ved Kreml fra en ny vinkel.

Ude på Den Røde Plads opdagede vi at porten stod åben, så vi fik et sjældent glimt ind bag murene af Kreml.

Vasily kirken er et flot syn hver gang.

Videre derfra gik turen igennem GUM, som er et meget flot og fashionabelt indkøbscenter.

GUMs adresse på Den Røde Plads.

Derefter til købte vi hver en doughnut og en varm chokolade.

På vej til metroen mødte vi disse herrer i deres unifinform.

Efter at have fået varmen fra chokoladen tog vi metroen til næste sted på vores liste: VDNH Park. Denne park har været brugt til at vise Sovjets storhed frem.

Hver republik har haft hver deres lille del, hvor de har kunnet vise frem hvad de kan. I Sovjet-tiden et sted der blev vist frem med stolthed til de få gæster der kom.

Indenfor i parken blev vi mødt af flotte springvand.

STORE pærer var sat op til at skulle bruges til Moskvas årlige lysfest, som skulle afholdes lørdag aften.

Flotte blomster.

Springvand med pynt.

Springvand uden pynt.

Flotte bygninger. Inden i de fleste bygninger var der forskellige udstillinger. Vi så bla en om togdrift i Rusland, hvor de viste uniformer for togpersonale før og nu. Viste også hvordan tognettet var blevet udbygget. En lille del omhandlede den transsibiriske rute også.

Her vises faklen fra Sochi til den olympiske ild. Den blev også transporteret med tog.

Flere springvand.

Midt i parken stod en Sukhoi SU27. Et sovjettisk udviklet fly, der blev bygget som modsvar til det amerikanske F-15.

Ved siden af stod/hang en Vostok (Øst) raket magen til den Gagarin fløj ud i rummet med.

Vi har jo godt nok selv en magen til i Kaluga, men grundet ombygning af museet ligger den ned og man kan ikke længere komme helt tæt på.

Stor og imponerende. Utroligt at de for 55 år siden kunne sende sådan en stor metaltingest ud i rummet.

Lidt længere væk stod en rumfærge. Sovjetterne konstruerede deres egen variant, da de så det succesfulde amerikanske program med genbrugeligt rumisenkram. Desværre nåede de kun en enkelt tur i rummet (ubemandet) inden Sovjetunionen faldt og finansieringen forsvandt. Idag er der kun denne og en tilsvarende på et museum i Tyskland tilbage af deres rumfærgeprogram.

Buran hed den.

Simon var lige henne for at "sparke dæk" ligesom skulle han købe en brugt bil.

Line besøgte legepladsen ved siden af som også var bygget op i rum-tema.

Så skulle vi have varmen igen, så vi gik i Moskvarium; Moskvas svar på Den Blå Planet. Her passede timingen at vi kunne få lidt mad inden et af showene startede.

3 x Gøtø klar til at se fisk. Store fisk.

Sæler, søløver, hvalros, delfiner og spækhuggere kombineret med flot lys og lyd gav en imponerende forestilling. Langt bedre end forventet.

Her et par videoer for at give jer en fornemmelse af lys og lyd show.

På vej ud af parken blev det lige til en selfie.

Simon skulle se om han kunne huske hvordan man kørte på cykel. Det gik mindre godt.

På vej til næste punkt på listen lidt mere lys fra lysfestivalen.

Vi har tidligere besøgt en Jamie Oliver restaurant i Skt. Peterburg og Anja ville rigtig gerne prøve den i Moskva også. Sidst vi forsøgte havde de ikke plads til os, men denne gang lykkedes det.

Simon i højt humør før burger...

..og efter. Meget mæt.

Desserterne skal I ikke snydes for. Bemærk der kun er tre. Simon måtte kapitulere og springe over.

Herfra retur på hotellet.

Søndag startede tog vi med metroen mod Gorky Park hvorfra ungerne havde gode minder om at køre med en firepersoners cykel. Så det ville de gerne igen.