Kreta Maj 2016

Kreta Maj 2016

lørdag den 13. august 2016

Ugen der gik

Tilbage i Kaluga var det hverdag for René og Anja. Afsted tidlig morgen, mens de andre stadig snuede - det var velfortjent ovenpå den oplevelsesrige weekend. 

Mandag:
Mormor og børnene gik en tur i parken. Nød udsigten over floden. 

De kiggede på tivoliet og Line købte lidt legetøj. Det nye hængelåse-træ blev beundret. Det forrige træ er blevet fyldt. 

Så måtte de ud og handle, da køleskabet var tømt inden vi tog til Moskva. Der blev handlet grøntsager på markedet og de øvrige ting i super markedet. 

Frokosten blev spist på Peppers pizza. Der var nemlig stadig rabatkuponer, som kunne bruges til at få kyllinge nuggets og kartoffelbåde, kaffe og milkshake. 

Herefter gik det hjem igen. Aftensmaden blev tilberedt, så der var pitabrød med fyld, da René og Anja kom hjem. Der blev også bagt rugbrød. 

Efter maden tog vi en lille udflugt til den anden side af floden. 
Vi skulle se en kirke med guld kupler som Line mange gange har beundret fra vejen. 
Tæt på var den egentlig ikke så imponerende. 

I gården var et byggeri gået istå. 
Line fandt også lige en ged der skulle klappes. 

Herfra kørte vi ud til skihopbanen som René og Anja besøgte mens børnene var i DK. Det var lidt for spændende for Simon, så der ville han rigtig gerne ud. 
Vi fandt ialt 4 hop i forskellig sværhedsgrad. 
Udsigten over området nydes. 

Tirsdag:
En tur på vores lokale museum. Naturhistorisk museum. Veludstyret med skoovertræk og klar til rundtur. 











Endnu en tur i parken og indkøb. Så blev det brugt tid i køkkenet for at lave en længe ventet ret: Kartoffelsalat med frikadeller. 
Uhm det smagte fantastisk. 
Efter aftensmaden skulle der motioneres. Vi kørte til skoven/parken på den anden side af floden. 
René og Anja løb og resten tog tur på løbehjul. Selv mormor kastede sig op på løbehjulet. Dette foreviges efter turen. En venlig lokal hundelufter hjalp med dette. 
Og så lige et billede af portalen til skoven
Og et af mormor i fart
På hjemvejen købte vi et frisk brød, så der var ostemadder dom belønning. 
 
Onsdag
En rolig dag og den sidste chance for at bruge rabatkuponer. Derfor blev der spist pizza til frokost på Peppers. 
Efter arbejdsdagen kørte vi alle på museum - Tsiolkovskis hus - se mere om dette i seperat indslag. 

Hjemme igen stod aftensmaden på rugbrød, så René kunne få skinkemad med den frisk importerede Italiensk salat. 

Torsdag:
Torsdag er rengøringsdag, så for komme ud af huset blev det til udflugt til skaterbanen. Et område med ramper til at køre på rulleskøjter, skateboard, løbehjul og BMX. Det var rigtig varmt og der måtte lidt afkøling til i springvandet. 

Hjemme igen blev der smurt sandwich og gjort klar til picnic. Det var varmt vejr og vi havde aftalt at køre til badesøen, når vi kom hjem fra arbejde. 
Uheldigt, på vejen derud kom der en ordentlig tordenbyge. Heldigvis holdt det op og ved søen var der tørt. Luften var dog blevet lidt kølig. Nogle synes det var dejligt. 
Men en dukkert blev det til for os alle 5. 
Vi fandt et hyggeligt sted at spise. 
En kat kom og holdt øje med os. 
En hyggelig aften udflugt. 

Fredag:
Denne dag stod Line for underholdningen. Med skolen havde Line besøgt et lokalt Russisk museum. Det ville hun gerne vise til Simon og mormor. 
Museuet omhandlede husflid fra gamle dage fx. vævning, snedkeri, knipling. 
Her en billedsamling. 

Flot bygning
Line viser stolt frem





Hjemme og klar til weekend blev der lavet spagetti med kødsovs og tzatziki. 
Det har været dejligt at have sådan et kokkehold i huset hele ugen. 

Fredag aften skulle der være aktivitet ved søen. Lanterne sætning, hvor man kan sende ønsker afsted sammen med lanternerne. Desværre var vejret ikke med arrangement. Det regnede og blæste og desværre med pålandsvind, så derfor tæt på umuligt at få lanternerne i vandet. Det lykkedes med nogle få langs kanten. Der var ellers samlet flere hundrede mennesker på breden og solgt mange lanterne fra boden. 
Der var også livemusik. 


Vi besluttede at tage vores indkøbte lanterner med hjem og sætte dem en anden dag, hvor vejret samarbejder noget mere. 

Lørdag:
Startede dagen med friskbagte boller. 
Så kørte vi til shoppingcenteret i udkanten af byen. Der blev kigget og købt og børnene fik lidt tid i spilleland. 
Der blev også frokostpause her. 
Hjemad igen og en kaffepause på sofaen.  Lidt OL kiggeri inden det blev tid til aftensmad. Den blev idag indtaget på restaurant Правда - en nyere restaurant i byen. Det var en dejlig middag og maden smagte rigtig godt. 
Hjem igen og afslapning på sofaen oven på endnu en hyggelig dag. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar