Sidste lørdag i august er der hvor Kalugas fødselsdag bliver fejret. De to forrige år har vi været i byen og fulgt de forskellige aktiviteter og betragtet den flotte parade, men i år skulle det være anderledes. For længe siden bragte jeg det op på arbejdet om ikke vi, altså Novo Nordisk, skulle deltage i festlighederne og repræsenteres i den store parade der finder sted. Heldigvis var der en medarbejder, der gerne ville tage opgaven, og føre ideen ud i virkeligheden. Så den idé, som vi mange gange har talt om, blev nu endelig til virkelig.
Lørdag morgen startede med lækre hjemmebagte boller, som Simon tryllede frem. Omkring frokost begav vi os op i hovedgaden. Der var traditionen tro masser af boder og musik af forskellig slags.
En kølig skylle
René prøver raketten
En dame med en festlig hat
Line poserer fint.
Sejrs statuen står også flot.
Masser af mennesker og dejligt solskin - nogen vil måske nok synes det var for varmt. Kl. 14 mødtes vi på det aftalte sted for Novo Nordisk.
Temaet for årets parade film, fordi året 2016 er udnævnt til filmens år i Rusland. Vores indslag i paraden skulle symbolisere børnefilmen Doctor Powderpil.
Filmen omhandler en doktor der hjælper forskellige dyr. Derfor skulle vi have Doktor Powderpil og en masse dyr. Alle børnene skulle derfor ansigtsmales. Line valgte at blive en hund - en rigtig glad en.
Der skulle klargøres balloner i massevis.
Og der blev mange
Så udstyret med t-shirt, balloner og flag var vi klar.
Der skulle et logo på kinden
Til vores del af paraden var også inviteret Diabetes foreningen i Kaluga. Ialt var vi nok omkring 60 mennesker.
Da klokken var 16 blev paraden sat igang. Vi ved paraden varer ca 45-60 min. for vi har jo kigget på de andre år.
Da vi stor langt nede i rækken gik der ca. 40 min. før vi begyndte at flytte os.
Men så gik det endelig fremad.
Her danner René bagtrop
Der blev delt flag og balloner ud undervejs, og vi var tomhændede da vi kom til vejs ende.
Trafikken var spærret af med politi
Og lastbiler
Paraden endte ved det gamle torv, hvor der var rigtig mange mennesker samlet. Alle deltagere blev annonceret fra scenen, også Novo Nordisk og vi kunne se os selv på storskærmen.
Det lykkedes også at få lidt stemningsbilleder fra de øvrige parade deltagere.
Vores lokale danseskole
Omkring kl 18 nåede vi vejs ende. Det var en rigtig sjov oplevelse. Der var mange, mange mennesker langs ruten og vi mødte også vores maddame, Inessa - hun fik et flag.
Vi var trætte og fyldte med indtryk, men alle 4 enige om at det var en rigtig god måde at opleve vores sidste parade 'indefra'.
I denne weekend havde vi ikke de store planer, så der var god tid til at lave mad.
Lørdag formiddag gik René og Anja på markedet for at handle kød og diverse grøntsager.
Anja havde sat sig for at prøve at lave pulled pork til søndag aften. Så allerede lørdag blev der lavet en rub og kødet gnedet ind i den og så i køleskabet og hvile.
Ungerne ville gerne have maddag og de fik trykket en lækker pasta carbonara frem. Tak for det.
Tidligt søndag morgen stod Anja op for næste stadie i hendes projekt. Der skulle laves en barbecue marinade og det skulle så sammen med kødet i en stegeso i 10 timer.
Efter løbetur og morgenmad skulle der så laves coleslaw. Ungerne skrællede og snittede til den store OL-medalje.
Henad eftermiddagen bagte René så nogle lækre burgerboller.
Coleslaw.
Burgerboller.
Grisen efter 10 timer i ovnen.
Grisen var lige til at flå fra hinanden.
Alle delene samlet i en fantastisk burger.
Herlig hjemmelavet mad med hele familien deltagende som kokke.
Så er Mormors sidste dag på sit besøg hos os kommet.
Efter at have gået rundt hele formiddagen på markedet og hovedgaden, set pladser, statuer og monumenter og om eftermiddagen set den store kirkegård (dog uden kirke) var det tid til aftensmad.
Naturligvis skulle vi have noget lækkert, så det blev flæskesteg med brune kartofler og rødkål.
Onsdag aften stod i det historiske, videnskabelige og kulturelle tegn.
Vi besøgte nemlig Kalugas mest kendte borgers tidligere hjem.
Konstantin Tsiolkovski var en forsker, der beskrev hvordan raketfart kunne realiseres. Hans arbejde lagde grunden for det senere succesfulde rumprogram i Sovjetunionen. I hans samtid var han ikke specielt populær i de videnskabelige kredse, men sidenhen er der kommet stor respekt for hans arbejde. Amerikanerne og tyskerne studerede hans værker for at finde hemmeligheden bag Sovjetternes tidlige succes i rummet.
Tsiolkovski boede det meste af sit liv i Kaluga og hans tidligere hjem er nu omdannet til museum dedikeret til ham.
Selve museet er ikke stort, men en halv times tid i videnskabens tegn fik vi da til at gå.
Et originalt værk af Tsiolkovski.
Billeder studeres.
Her kunne vi se at en fyr, der hed noget med Putin også havde været forbi.
Et lille og simpelt køkken.
Arbejdsværelset, hvor også et par modeller af fly lå. Tsiolkovski beskrev samtidigt med brødrene Wright hvordan sådan et skulle konstrueres, men grundet manglende finansiering fik han ikke realiseret planerne. Og grundet han var russer blev resten af verdenen aldrig opmærksom på hans værker.
Tsiolkovski var som barn blevet meget syg og det havde ødelagt hans hørelse, så han benyttede sig af hørerør. Simon kan bekræfte at det virker efter hensigten.
Alt bliver nysgerrigt studeret.
En primitiv drejebænk.
Flere steder i byen er opstillet monumenter for ham. Her model af en af dem.
Musik blev der også spillet i det lille hjem.
Tsiolkovski bevægede sig rundt i byen på sin elskede cykel. Fin single speed model.
Efter turen rundt i huset gik vi ud i haven.
Her skuret hvor små prototyper blev opbevaret.
Anja og Tsiolkovski.
Efterfølgende gik vi ned til den opdæmmede sø og iagttog de modige mænd og kvinder på vandskibanen.
Lis overvejer om hun også skal snuppe en omgang eller to på vandski.
