Vi mødtes ved søen og kørte i karavane afsted.
9 biler på række. VW har god succes blandt expats herovre. 7 VW og 2 Skoda.
På vejen dertil passerede vi en gulerodsmark. Ikke ofte vi ser en dyrket mark.
Fremme ved indgangen til gården skulle bommen lige løftes op inden karavanen kunne komme igennem.
Vel fremme. Her hilser vi på Andrey (klædt i blåt) som har drevet gården i 25 år.
De første par år med svin, men det var der ingen penge i, så i 1995 tog han til Canada for at lære hvordan bønderne drev kvæg der.
Vandtårnet leverer vand til kvæget.
Kvæget bliver videresolgt enten levende som de køer der her bliver læsset på en lastbil eller i slagtet stand.
Slagtningen tager Andrey sig selv af. Det foregår i et lille slagtehus.
Inde bag de hvide døre er slagteriet.
Efter slagtningen bliver kødet hængt op i dette kølehus for modning.
Et fint overblik over udskæringerne.
Da Andrey startede gården op var der ingenting. De fleste bygninger har han og hans få ansatte selv bygget.
Efter rundturen var der lidt tid hvor ungerne kunne lege.
En fin oplevelse og ret spændende at høre Andrey fortælle om sin tilgang til dyrene og driften af gården.
Noget anderledes end herhjemme. Hvordan med malkningen ? Kh Sonja.
SvarSletDe blev slet ikke malket. Hereford kvæg laver en mindre mængde og mere fed mælk end normale mælkekøer gør. Her går al mælken til kalvene, som får lov at gå med moderen de første 7 måneder. Herefter er den selv klar til at at skulle levere den næste generation.
SvarSletDe havde et specielt hus hvor de overvågede kælvingerne. Kun i ca. 10% af tilfældene måtte de gribe ind, ellers lod de naturen ske sin gang.
Dødsraten var blot 5%, hvilket holdes op imod resten af Rusland hvor det er op mod 30%
det er da genialt. 100% tilbage til naturen. Tak for oplysningerne. Kh Mor
Slet