Kreta Maj 2016

Kreta Maj 2016

søndag den 4. oktober 2015

Besøg på børnehjem

Idag har vi besøgt et børnehjem. Vi var inviteret af Himmerlands Humanitære Forening, en forening der igennem 18 år har hjulpet børnehjemmet med midler. 

På hjemmet bor 122 børn fra 7 til 18 år. Nogle er forældreløse, andre kommer fra familier hvor de ikke har mulighed for at tage sig af børnene. 


Hjemmet ligger ca 45 minutters kørsel fra Kaluga. Her indgangsporten. 


Vi havde skillinget lidt sammen og indkøbt nogle ting såsom kuglepenne, kladdehæfter, balloner og noget slik. De blev meget glade. 


Velkommen står der over døren. Og vi følte os virkeligt velkommen. 


Vi får en rundvisning af forstanderinden, som taler ganske fornuftigt engelsk.  Først i deres skolefaciliteter. 


Her er det metalsløjd, hvor der laves mange flotte ting. 


Metalblomst. 


Økser og en hane. 


Pludseligt kommer en dreng løbende og vil gerne vise sin model af Notre Dame frem. 


Flere ting lavet af børnene.


I træsløjd lokalet var der også masser af muligheder for kreativ udfoldelse. 




Lærerens stol var også kreativt fixet. 


En lille idrætssal var der også. 


Dart, gymnastik, basketball og meget mere blev spillet der. 


I klasselokalet stod lektien på tavlen. 


Her lidt matematikformler på væggen. 


Kladdehæfter med sirlig russisk håndskrift. Lidt misundelige var vi. 



Dans og rytmik står også på skoleskemaet. 


Herefter havde børnene hjemmet forberedt en forestilling for os. 


Der blev sunget nogle sange. Herefter blev vi inviteret på scenen og bedt om at synge en sang. Vi valgte at synge en fødselsdagssang for et af børnene. Desværre var han ikke selv tilstede og høre vores skønsang, da han var på weekend hos sin familie. 


Efter sangene blev vi ledt til kantinen. 


Et blik ind i køkkenet. 


Først fik serveret en suppe. Borscht naturligvis. 



Efterfølgende kartoffelmos, frikadelle, kåldolmer, pirogger og grønt. Skyllet ned med the. Herligt måltid. 


Herefter deres soveværelser. Overraskende store med 4 til 6 senge per værelse. 


Her beundrer Anja et af pigeværelserne. 


På væggene masser af udsmykning lavet af børnene selv. 


Et lille grønt område i sove fløjen. 


Udendørs arealerne gav rig mulighed for børnene at lege på. 



En rigtig dejlig eftermiddag, hvor vi så en masse glade børn. Ligeledes blev vores fordomme gjort til skamme. Ihvertfald på dette børnehjem. Børnene havde det godt og havde nogle fine forhold. Dejligt at foreninger som Himmerlands Humanitære Forening donerer midler og hjælp til et så værdigt formål. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar