Afsted lørdag formiddag efter at have spist morgenmad og sagt “god tur” til Line, der skulle afsted på studietur til Prag. Køreturen til Himmerland føltes meget lang, men lidt slik og Pepsi Max undervejs, så gik det jo nok.
Så er vi tæt på.
Vel ankommet og checket ind gik vi en tur rundt. Et enormt sted med golfbane, svømmehal, bowling, tennis, spa og naturligvis padel.
Vi kunne desværre ikke komme ind og smugkigge, så vi så blot hallen udefra.
Sjørup Sø lige ved siden af.
Den obligatoriske selfie.
Medbragte snacks på værelset.
Aftensmaden bød på køkkenschefens udvalgte tre-retters menu.
Forret.
Dessert.
Hovedretten nåede vi ikke at tage billede af, da den så så lækker ud at gaflen kom før kameraet.
Søndag morgen efter morgenbuffet mødtes vi i Padel hallen med de øvrige deltagere og trænerne.
En fin hal delt i to med 3 doublebaner og en singlebane i hver halvdel.
Da vi jo begge var aktive undervejs er der desværre ingen “action”-billeder, men her et af René fra pausen.
De to trænere gjorde det godt og formåede at holde styr på os alle.
Efter træning formiddag og eftermiddag gik vi en tur i sportsbaren og fik en øl og en drink og spillede lidt brætspil. Vejret var fantastisk med højt solskin.
Tid til aftensmaden. Her blev vi budt på “køkkenschefens udvalgte tre-retters menu”. Helt identisk med den fra aftenen før. Vi nævnte det for tjeneren og det lykkedes os at få en anden menu.
Nogle af de andre deltagere kiggede misundeligt på vores specielle menu.
Mandag morgen stod der masser af forplejning klar til os som kunne indtages under formiddagens 2,5 timers træning.
Padelbanerne udenfor var ledige. Men indenfor fik vi mulighed for at lege lidt for os selv.
Vi fik nemlig lov at låne trænernes boldmaskine i en halv times tid. Super sjovt at få serveret bolde helt præcist og bare kunne koncentrere sig om at slå til bolden på den helt rigtige måde.
Og så var vi passende også varmet op til eftermiddagens turnering.
Alle spillede mod alle, dog altid som mix-par. To timers godt spil med skiftende partnere. Ganske sjovt.
René spillede den sidste kamp på bane 6.
Efter sidste kamp blev der sagt tak for denne gang og farvel.
Anja skyndte sig at spørge træneren Thomas om et sidste fif inden turen hjem imod Djævleøen.
En rigtig god forlænget weekend med padel, hygge og godt selskab. Tillykke med fødselsdagen, Anja.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar