Vi mødte i november 2022 et andet par, Camilla og Jesper, der ligeledes var grebet af denne fascinerende sport. Derefter har vi fulgtes ad til diverse turneringer både som mix og som herre og damehold. Og udviklet vores spilleevner i fællesskab.
Vi havde snakket om hvordan kunne udvikle vores spil yderligere og besluttede os for at kigge efter en rejse med padel som tema. Her fandt vi Swedish Padel Camp. De udbyder rejser med træning rundt omkring i Europa og Egypten. Vi fandt uge 39 brugbar i forhold til arbejdet og bookede en rejse til Limnos i Grækenland.
Vi har glædet os i månedsvis til denne tur. Vi tyvstartede endda en weekend sidst i juli, hvor vi tog til Varberg i Sverige og trænede med Håkan og Petra, som er personerne bag Swedish Padel Camp. Det var en super hyggelig tur med både padeltræning og social hygge.
Rejsen til Grækenland startede allerede lørdag i uge 38, hvor vi tjekkede ind på lufthavnshotellet. Flyet lettede meget tidligt søndag, så for at give os lidt mere søvn syntes vi det gav god mening.
Vi brugte lidt tid på et værtshus nær lufthavnen for lige at komme rigtig i feriehumør. Herefter noget mad og så i seng, så vi var klar til afgang.
Første glimt af Limnos under indflyvningen.
Vel ankommet til hotellet går vi lidt rundt for at orientere os.
Padelbanerne skulle naturligvis også tjekkes ud. Det var jo trods alt derfor vi var taget afsted.
Hotellet har også anden sport end padel og prydede sig med dette skilt. Der har sikkert været andre svenskere forbi en gang.
En anden flora end den vi forlod i Danmark.
Om aftenen fællesmøde og intro med Håkan, hvor han forklarede hvordan ugens træning ville forløbe. Ligeledes præsenterede han de to andre trænere Tobbe og Maria.
Vi skulle også hver især præsentere os og kort beskrive hvad vi forventede at få ud af ugen. Ud af 24 deltagere var vi blot 6 danskere.
Bemærk bladene i træerne. Det var begyndt at blæse op. Det skulle vi mærke mere til de kommende dage.
Godt i gang mandag med træningen. Bemærk logoet på Anjas tøj: Padeltosserne. Vi havde naturligvis sørget for matchende tøj.
Vinden havde desværre taget yderligere til og det udfordrede både spillet og trænerne. For en naturlig del af spillet er lobs og slag over hovedet. Og med banerne lige ud til vandet blæste det helt vildt. Vi fandt senere ud af at det var stormen Elias, der hærgede i det Ægæiske Hav.
Træningen var bygget op af to træninger af hver to timer dagligt. Enten 7-9 og 14-16 eller 9-11 og 16-18.
I frokostpausen om tirsdagen gik vi til en nærliggende restaurant med fin udsigt.
Undervejs flere olympiske tegn.
Tirsdag aften gik vi ind til byen.
Lækker mad.
Halvdelen af Padeltosserne.
Mere træning onsdag. Det orange rør bruges til at samle bolde sammen med.
Vi hil en tur i frokostpausen. Blot 200 meter fra hotellet hyggede disse prægtige dyr sig i vejkanten.
Onsdag aften hygge i poolbaren.
Der var musikquiz. Det blev danset og sunget.
Lidt fællesdans blev det også til.
Torsdag morgen var Elias heldigvis blæst væk og træningen var ikke længere hæmmet af ikke at kunne spille høje bolde. Dejligt.
Torsdag lejede vi en bil og benyttede pausen imellem træningerne til at se nærmere på øen.
Limnos er lidt mindre end Bornholm og har ca. det halve antal indbyggere.
Vi besluttede os for at køre imod en “ørken”, der ifølge en hjemmeside skulle være Europas næststørste.
Af smalle veje og noget der mindede mere om stier end veje kom vi frem.
Mere træning om eftermiddagen.
Efter træningen skulle Anja have brændt yderligere energi af, så hun gik en tur.
Forbi havnen.
Hun stødte også på et forladt hotel. Gik konkurs i 2007 forklarede de lokale. Men meget stod semiintakt stadig.
Poolen trængte til rengøring efter alle de år.
Lidt i 9 fredag morgen på vej til træning.
Gruppefoto af alle deltagere.
Står koncentreret og modtager information.
Fredag aften underholdt denne knæler os til aftensmaden. Den fik en del opmærksomhed.
Lørdag skulle der spilles turnering og alle de tricks vi havde lært i løbet af ugen skulle sættes sammen.
Pigerne var totalt kampklare.
Camilla rendte med andenpladsen blandt kvinderne.
Efter præmieoverrækkelse gik solen ned for vores sidste aften på denne tur.
Søndag morgen til lufthavnen for at rejse imod København. Der blev storshoppet i Tax Free shoppen.
En fantastisk uge i herligt selskab. Gode træninger og ømme muskler. “Det må vi da gøre igen” var der en der fik sagt….
Så nu ser vi frem til Fuerte Ventura i marts 2024!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar