Første dag på skolen var søndag d. 7/8.
Som dagen kom tættere begyndte klargørelsen.
Der skulle pakkes. Det bliver til en del, når det er hele hverdagen, det skal flyttes.
For at gøre lidt ud af det tog Anja, René og naturligvis Line afsted allerede lørdag.
Line var klar!
Afsted mod Juelsminde, hvor en overnatning var booket. I Juelsminde spillede vi bl.a. minigolf.
Anja vandt.
En kæmpe legeplads tæt ved hotellet “testes”.
Derefter ned ved havnen, hvor vi fik noget lækker aftensmad.
Et slag pool blev der også tid til.
Udsigten fra vores hotelværelse.
Søndag morgen var der møde på BGI-Akademiet, hvor de kommende 72 elever + forældre blev budt velkommen med sange og taler.
Derefter gik turen imod Snaptun. Her blev bilen parkeret og vi fortsatte til fods og på cykel med færgen over til Hjarnø.
Line foran “hendes” hus.
Udsigten derfra.
Fridlevs Hus hedder bygningen, hvor Line skal bo det kommende skoleår. Helt bestemt Fridlev Syd, som består af 4 værelser med hver 3 elever.
Line skal bo sammen med Sally og Andrea. Vi nåede kort at hilse på begge. Umiddelbart nogle søde piger.
Lidt billeder fra værelset i bedste ejendomsmæglerstil. Hvem der skal sove i hvilken seng måtte pigerne selv efterfølgende “slås” om.
Vi gik lidt rundt, snakkede, kiggede på faciliteterne mens vi ventede på Lines oppakning. Den blev nemlig kørt i bil frem til efterskolen, så vi slap for lange arme.
Mange tasker, poser, kufferter mv. når 72 unge mennesker skal flytte.
Så bar vi Lines oppakning til hendes værelse inden vi sagde farvel til Line. Nu venter der hende et spændende år med masser af nye venner og oplevelser langt væk fra de kedelige forældre.
På gåturen tilbage fra efterskolen til færgen måtte René lige have lidt af det lokale “guld” med hjem.
Turen tilbage til Sjælland tog desværre en del tid, da resten af Danmark åbenbart skulle samme vej som os.
Pøj pøj, Line. Vi glæder os til at høre om dit nye liv på “øen”!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar