Fremme ved Peterhof starter vi vores rundtur.
Inden dagens egentlige billedrapportage skal I have lidt historie omkring Peterhof:
Tid til lidt forsyninger - drengene har svært ved at vælge.
Efter indtagelse af smoothies og milkshake går turen videre. Her først udsigten fra paladset, ned gennem haven og ud til den Finske golf.
Og hvis man ikke vil have nogen til at sætte sig på kæden, så gør men sådan (der er pigge på).
Vi skulle alle lige lave selfie fra dette smukke sted.
Man overvældes af hvor smuk dette område er, alt er helt perfekt og velholdt, så I får nogle flere billeder.
Her er de ved at stille noget op til en koncert.
Line stopper springvandet.
Dette er nok mere specielt end kønt
René har skudt et godt Gøtø portræt.
Park og springvand forsætter med at imponere.
Simon har rig mulighed for at afprøve sit kamera. Og Line stiller sig gerne og poserer.
Engang imellem kom andre på billedet.
...men hun sniger sig med alligevel.
Parken ligger ud til den Finske golf og efter flere timer i den varme sol (ca. 25˚c) var det nu rart lige få kølet fødderne.
Ved vandet fandt vi på at tage en alternativ rute tilbage til byen. Så i stedet for bus og metro, så tog vi en båd tilbage. Ca. 30 min sejlads.
Vi gik til land ved Vinterpaladset og gik så til Opstandelseskirken igen, for at komme indenfor. Lidt info om kirken:
”Ruslands Versailles” kaldes Peterhof. Og det skyldes først og fremmest hele det gigantiske havekompleks med små paladser og fabelagtige springvand, som omkranser selve hovedslottet, Det store Palads. I virkeligheden er selve paladset ikke så stort – det strækker sig ganske vist langt ud over den forhøjning det er placeret på med smuk udsigt over den nedre have og Den Finske Bugt, men det er smalt og rummer kun 30 værelser.
Alligevel er det også et af de paladser, hvis indretning kan frembringe suk af betagelse i brystet på en.
Men den store betagelse føler man helt klart i parken. Mest af alt er det det gigantiske springvand, Samson Springvandet, der strækker sig over mange etager, ned fra paladset og munder ud i en stor kanal, der fører ud i Den Finske Bugt. Dette springvand er vitterligt mere imponerende end noget man finder i Versailles. Dets skulpturgruppe med Samson, der tvinger løvens gab op, symboliserer Ruslands sejr over Sverige i Den Store Nordiske Krig.
Men rundt omkring i parken finder man mange flere imponerende springvand. Og bag paladset ligger Den øvre have med en fransk haves strenge symmetri.
Paladset er oprindelig grundlagt af Peter den Store som sommerresidens, hvorfra han havde let adgang til det nyligt anlagte Kronstadt fort, som ligger ganske nær Peterhof.
Det var dog den skønhedselskende Kejserinde Elisabeth som i midten af 1700-tallet gjorde stedet virkelig storslået med hjælp fra hofarkitekten, Rastrelli.
Peterhof blev taget af tyskerne under 2. verdenskrig, hvorfor man herefter oversatte dets navn til russisk, Petrodvorez. I 1997 fik det dog sit gamle tyskklingende navn tilbage.
Alligevel er det også et af de paladser, hvis indretning kan frembringe suk af betagelse i brystet på en.
Men den store betagelse føler man helt klart i parken. Mest af alt er det det gigantiske springvand, Samson Springvandet, der strækker sig over mange etager, ned fra paladset og munder ud i en stor kanal, der fører ud i Den Finske Bugt. Dette springvand er vitterligt mere imponerende end noget man finder i Versailles. Dets skulpturgruppe med Samson, der tvinger løvens gab op, symboliserer Ruslands sejr over Sverige i Den Store Nordiske Krig.
Men rundt omkring i parken finder man mange flere imponerende springvand. Og bag paladset ligger Den øvre have med en fransk haves strenge symmetri.
Paladset er oprindelig grundlagt af Peter den Store som sommerresidens, hvorfra han havde let adgang til det nyligt anlagte Kronstadt fort, som ligger ganske nær Peterhof.
Det var dog den skønhedselskende Kejserinde Elisabeth som i midten af 1700-tallet gjorde stedet virkelig storslået med hjælp fra hofarkitekten, Rastrelli.
Peterhof blev taget af tyskerne under 2. verdenskrig, hvorfor man herefter oversatte dets navn til russisk, Petrodvorez. I 1997 fik det dog sit gamle tyskklingende navn tilbage.
Nu til en masse billeder af det virkelig smukke område.
Tid til lidt forsyninger - drengene har svært ved at vælge.
Efter indtagelse af smoothies og milkshake går turen videre. Her først udsigten fra paladset, ned gennem haven og ud til den Finske golf.
Og hvis man ikke vil have nogen til at sætte sig på kæden, så gør men sådan (der er pigge på).
Vi skulle alle lige lave selfie fra dette smukke sted.
Man overvældes af hvor smuk dette område er, alt er helt perfekt og velholdt, så I får nogle flere billeder.
Her er de ved at stille noget op til en koncert.
Line stopper springvandet.
Dette er nok mere specielt end kønt
René har skudt et godt Gøtø portræt.
Park og springvand forsætter med at imponere.
Simon har rig mulighed for at afprøve sit kamera. Og Line stiller sig gerne og poserer.
Engang imellem kom andre på billedet.
...men hun sniger sig med alligevel.
Parken ligger ud til den Finske golf og efter flere timer i den varme sol (ca. 25˚c) var det nu rart lige få kølet fødderne.
Ved vandet fandt vi på at tage en alternativ rute tilbage til byen. Så i stedet for bus og metro, så tog vi en båd tilbage. Ca. 30 min sejlads.
Vi gik til land ved Vinterpaladset og gik så til Opstandelseskirken igen, for at komme indenfor. Lidt info om kirken:
Den kaldes også Blodskirken, et navn den har fået efter Alexander 2. af Rusland blev myrdet på denne plads 13. marts 1881; kirken blev bygget senere til hans ære.
Inden i kirken er det sted han blev myrdet markeret med en karnap.
For de blinde er der en model, så de kan føle hvordan karnappen ser ud - det fandme smart.
Det imponerende i kirken er alle billederne på vægge og lofter. De er ALLE lavet i mosaikker.
Nedenfor ses loft og tårn inde i kirken. Også alt i mosaik og ca. 30-40m højt.
Der bliver både kigget og strukket ud.
Døren mod alteret er skåret i farvet italiensk marmor - sikke et arbejde.
Færdige i kirken bliver vi enige om at bevæge os hjemad, men det tager jo igen tid med alle de butikker og andet vi finder på vejen.
Her en specialitets forretning. Flotte kager...
Og flere...
Og kage frugter...
Og et selvspillende klaver
En bolchebutik med ‘mønstrede’ bolcher. Vaffelis:
Gulerod
Pacman spøgelser
Nå men vi må jo videre på gåturen. Vi runder endnu et shoppingcenter og indtager også maden der. Pludselig synes en russer at han skal tilkalde sig opmærksomhed og synge. Nogen synger med, andre griner og vi fik bare igen én på opleveren. Det er aldrig kedeligt at være i Rusland.
Derefter den sidste kilometer hjem - vi nåede idag at gå 13 km. Hjem og hvile fødderne og gang i bloggen.
Tak for at vi igen må være med på jeres spændende rejse. Meget flotte billeder - og en skøn familie. I forstår, som altid, at få max. ud af jeres ferier. Dejlig at vi må kigge med ...
SvarSletKnus fra Lone