Dag 1 (lørdag):
Op og kigge ud på sneen, der var faldet i løbet af natten (se indlæg fra 29/10). Spise morgenmad og pakke de sidste par småting og så afsted kl ca 9:30.
Flot ser det nu ud med al den nyfaldne sne.
En lille påmindelse om at der skal køres forsigtigt i den slags vejr.
Efter halvanden times kørsel, 100 km og ingen uheld var vi fremme ved vores hotel. Her kunne vi ikke tjekke ind så tidligt, men bilen kunne parkeres i deres parkeringskælder. Vi gik fra hotellet og ud i snevejret. I retning mod Kreml. Altså Tulas version, der er noget mindre end den i Moskva. Sidste vi var her var det under ombygning, men det var de heldigvis blevet færdige med.
En fin kirke ligger i midten.
Den blev beundret indefra også.
Det var tydeligt at se den var nyrenoveret, for alt skinnede og så flot ud.
Den røde Kreml mur går hele vejen rundt.
Videre over mod et våben museum. I Tula har man haft en stor våben industri og isenkræmmet skal naturligvis vises frem.
Ind og kigge.
Mange slags våben.
Diverse patroner. Simons hånd kan bruges som størrelse reference.
Flere patroner i mange afskygninger.
Her er vist hvilke våben der sidder på hvilket køretøj eller fartøj.
Selve bygningen og dens udsmykning var også et kig værd.
Her diverse sager gravet op i Kaluga og Tula.
Så skulle der leges lidt. Simon og Line er gået i dækning.
René forsøger at skyde dem ud.
Men Line var klar til at gøre modstand.
Anja deltog også i kampen.
Til sidst kom en flot mand i klassisk russisk uniform op og sagde, at nu var legetiden slut.
I det ene hjørne af Kreml komplekset var en masse små butikker med souvenirs og håndarbejde. Her er det honningkager der sælges. Fyren til venstre vejer ca 27 kilo og koster ca 3000 kr. Pigen i midten vejer lidt mere og er uvurderlig.
Line beundrer kagehuset og overvejer hvilken ende det er bedst at starte med at spise fra.
Her er en flok børn i færd med at lære at pynte honningkager.
Sidst en lille workshop, hvor der blev lavet figurer af ler.
Herefter gik vi ud af Kreml og over til et nærliggende shopping center. Her fandt vi noget at spise og gik lidt rundt og osede i butikkerne.
Sidst på eftermiddagen gik vi retur til hotellet og kunne nu komme ind på vores værelser. Drengene fik et på 7. sal og pigerne på 4. Ikke helt ved siden af hinanden som vi havde bedt om. Vi mødtes på pigernes værelse og hyggede lidt i en times tid.
Så gik vi ud på hotellet for at se på fasciliteterne, men endte på en bar.
Her blev det til 3 x mojito til Gøtø banden.
René snuppede et sæt med 4 forskellige øl.
Han så tilfreds ud.
I anledning af halloween fik vi også hver en uhyggelig muffin.
Efter baren fandt vi overtøjet frem for at gå ud for at finde et sted at spise. Det blev til noget så eksotisk som Burger King.
To mætte prinsesser. Den ene med krone. Retur til hotellet for at skyde mave, slappe af og finde ud af hvilke ting der skulle opleves dagen efter.
Dag 2 (søndag):
Op ca 8:30 og ned i restauranten til en fin morgenbuffet.
Dagens først udflugt gik til et monument René havde læst om og gerne ville se.
Det var nemt at finde fra vejen af.
Et stort monument der hædrede de faldne under 2. verdenskrig.
Et nedskudt fly.
Af tysk oprindelse naturligvis.
Det russiske fly flyver videre efter næste offer.
I midten den symbolske evige flamme i midten af en propel.
Pigerne ledte efter en tekst de kunne læse.
Kinesisk og russisk.
Og endelig noget på engelsk: Til heltene af fædrelandet fra taknemmelige efterkommere.
På bagsiden af muren navnene på de faldne. Ca 3500 navne regnede vi os frem til.
Ind af en dør kunne vi se at muren var hul. På den ene endevæg skjulte dette billede sig. Men kun hvis man er med en guide får man den del med.
Vi tog en rask sneboldskamp istedet.
Det var nu også meget underholdende.
Næste stop var ved det obligatoriske "I love Tula" skilt. René stod bag kameraet, så ham må I undvære på billedet.
Da vi skulle tisse rendte vi hurtigt ind i et lille center. Her så vi dette skakspil, som morede os.
Videre til et lille eksotarium. Zoo med primært reptiler.
Udenfor denne dinosaur, som ifølge TripAdvisor kaldes "Monument til svigermor".
Her René med svigermor (undskyld Lis).
Mange forskellige dyr. Den sidste var en skilpadde med blødt skjold. Ret speciel.
Næste stop ved et museum om honningkager. Efter lidt sprogbesværligheder assisterede en anden gæst os og det hjalp. Uden hendes hjælp havde vi nok aldrig fået overbevist Mutter Skrap bag skranken til at få lov til at kigge.
Kagerne laves ved at en udrullet dej ligges i formen til venstre. Her ligges så fyld (fx marmelade) ovenpå, til sidst et lad dej mere. Så trykkes de to lag dej sammen og det hele trykkes fladt og hårdt ned i formen. Så vendes den om, så bagsiden bliver flad. Ud af formen og ind i ovnen. Volia, kage færdig.
Mange forskellige motiver.
I dette skab jule og nytårskager.
50 kilo kage. Klar til kaffen.
8. marts er kvindernes internationale kampdag og selvfølgelig er der også en kage til at fejre det.
Anja spottede sågar en med hendes navn på.
Vi endte selvfølgelig i butikken.
Her købte vi en lille kage til os hver.
Og en lidt større deling på et senere tidspunkt.
Dagens sidste udflugtssted var Tulas våbenmuseum. Vi fandt nemlig ud af at det vi så lørdag kun var den ene del af museet, så vi skulle selvfølgelig havde det hele med.
Udenfor stod isenkræmmet på rad og række.
En støbeform til patroner.
Virkende mineraturevåben. Jo mindre man kan lave dem, jo dygtigere er man.
Line øver sig i kunsten at posere.
Jagtvåben. Og bytte.
En mangeløber.
En tyk sag.
Ældre våben.
Flere mineraturevåben. Hvert nummer er ca 1,5 x 1,5 cm.
Pistol eller kniv. Konstruktøren kunne vidst ikke beslutte sig.
Sådan har våbenværkstedet set ud.
Hände hoch!
På øverste sal en udstilling af modeller i alle afskygninger. Her Den Flyvende Hollænder.
Til sidst en model af museet selv.
Vi kiggede forgæves efter 2 specifikke våben uden held: En Walter PPK (James Bonds' foretrukne) og en AK47. AK47'eren blev vi enige om at den nok var hvermandseje, så der var ingen grund til at vise den frem. PPK'en er måske for amerikansk. Vi fandt vi den dog i souvernirshoppen, men købte den ikke.
Da vi gik fra våbenmuseet tilbage mod bilen ville pigerne ikke have at der blev kastet sne imod dem. René havde svært ved at forstå det budskab, så da Anja blev ramt blev René beordret til at tage tre armbøjninger i sneen.
Alle morede sig. Undtagen René.
Retur til hotellet hvor vi smed benene op og slappede lidt af med chips og sodavand.
Under gårsdagens rundtur på hotellet havde vi set en lille svømmepøl og at der blev tilbudt thaimassage. Så tidligere på dagen havde vi bestilt tid.
Ungerne og Anja havde det lille bassin for sig selv, mens René blev vredet igennem på kryds og tværs. Her fik han kontakt med muskler, der ellers var erklæret uddøde for mange år siden
Så besluttede vi at gå til hotellets restaurant, som desværre viste sig at være lukket. Så måtte vi finde på en plan B som så blev gårsdagens bar.
Her fik ungerne lækre club sandwiches med sprøde pommes fritter (hvilket er en sjældenhed i Rusland) og de voksne fik hver deres steak med grillede grøntsager. Meget lækkert. Lidt sproglige problemer rendte vi ind i da vi var færdige og tjeneren ville tage René's ølglas hvortil René siger "Da" og hun så 30 sekunder senere kommer med en ny fadøl. Det morede vi os godt over, mens René fik tømt endnu et glas.
Dagens kommentar leverede Line. I baren kom et selskab af 12-14 meget mørkglødede afroamerikanske mænd ind. Vi snakkede om at det var flere end vi har set i al vores tid i Rusland og René siger lidt som var det en overskrift "De har 'negere' i Rusland", hvortil Line så siger "Kommer snart i biografen". Hurtig i replikken er hun sgu.
Efter baren gik vi på pigernes værelse og hyggede til lidt russisk tv.
Dag 3 (mandag):
Efter morgenbuffeten gik vi på jagt efter to geocacher, Simon havde set skulle være i nærheden af hotellet.
De var begge placeret lige uden for Kremls mure.
Line finder den første og pakker ud.
Indeni et lille stykke papir, hvor Line tilføjer sit navn og dato. Derefter pakkes den ind igen og placeres tilbage nøjagtig som den blev fundet.
Den næste havde en ledetrå om at sætte sig under det største træ.
Den sad under bænken.
Igen skrev Line navn og dato på. Mission fuldført.
Næste stop blev Victory Square.
Kanoner, statuer, vagter og tre meget høje obelisker formet som bajonetter.
Kanon og to gode sild.
Den evige flamme brændte i midten af obeliskerne.
Herefter kørte vi i Metro for at kigge efter Haribo Colastænger. De har nemlig længe været udsolgt i Kalugas Metro, men vi håbede Tula måske havde nogle tilbage. Men desværre ikke.
Eftermiddagen stod på shopping. Ikke det helt store, men vi gik to shoppingcentre igennem.
Se den smarte pige i sine nye støvler.
Bemærk den høje hæl. Lines første sko med sådan en.
På vejen retur til hotellet oplevede vi noget nyt: At holde tilbage for passagerne til sporvognen. Men den kan selvfølgelig ikke bare dreje ind til kantstenen som en bus.
På hotellet hyggede vi med chips, juice og spil.
Pludselig blev Simon yderligere lækkersulten og begyndte at kigge på hvad der kunne bestilles som roomservice. Hans blik faldt på pommes fritter. Ca 10 kr. Vi læste alt med småt på kortet for vi regnede med at der var et minimumsbeløb eller lignende, men fandt det ikke. Simon ringende så, flottede sig og bestilte 2 gange pommes fritter.
15 minutter senere var de leveret. Nemt.
En times tid senere snakkede vi om vi skulle spise på hotellets restaurant eller prøve at finde noget ude i byen, hvortil Simon så siger at vi da også bare kan bestille noget.
Ikke langt fra tanke til handling og 20 minutter senere fik vi pasta carbonara og Cæsar salater leveret. Nemt og lækkert. Og dovent det indrømmer vi.
Dag 4 (tirsdag):
Efter morgenbuffeten blev der pakket og tjekket ud. Ned i bilen og afsted. Nu skulle vi besøge det museum vi på forhånd havde hørt mest om i Tula: Samovar museet.
Vi var faktisk allerede lørdag ved museet kun for at tage i en låst dør og se et skilt hvor der stod "lukket for ombygning". Øv. Heldigvis stod der også noget om en midlertidig udstilling på en anden adresse og det var så der vi kørte til.
En samovar er en slags kogekeddel til at holde vandet varmt til teen. De originale er kulfyrede og de moderne er eldrevne. Samovaren oprinder fra Tula så derfor har man naturligvis et museum dedikeret dertil.
Mange varianter. Op til 150 år gamle.
Til teen spises selvfølgelig de honningkager vi tidligere har skrevet om.
Træskårne honningkageforme.
Anja tjekker om der er vand i.
Flere malerier med samovarer som motiver.
Til sidst skrev vi i gæstebogen.
Som de første på engelsk.
Med i billetprisen var også en maleriudstilling af en lokal kunstner, så det måtte vi også lige se.
Lidt specielle.
Herefter kørte vi til Tulas marked.
Større end Kalugas og med flere indendørs haller delt op i kød, tøj, frugt/grønt og isenkræm.
De tre små grise.
Nødder og tørrede frugter i lange, farverige baner.
En ting vi bemærkede var at de sælgende virkede meget imødekommende og gerne delte smagsprøver ud. Herligt. Det kunne de lære noget af i Kaluga.
Simons fødder vokser i disse år, men der stadig et stykke vej til den model vi så i skobutikken.
Kl ca 12:30 satte vi os i bilen og drejede i retning mod Kaluga. Tak til Tula for gæstfriheden og nogle hyggelige dage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar