Kreta Maj 2016

Kreta Maj 2016

onsdag den 29. juni 2016

Til eksamen

Som de fleste af jer ved har vi forlænget vores kontrakt og dermed ophold her i Rusland med 6 måneder.
Den oprindelige slutdato var 30/6-2016.

Det har derfor været været en del aktivitet for at få styr på nye visaer og arbejdstilladelser inden de udløber. Da Anja har haft en del rejseaktivitet samtidigt, har det været lidt presset med tidsplanen. I sidste uge var Anja så i Moskva for at afhente ny arbejdstilladelse og aflevere alle 4 pas for at der kunne komme nye viaser i. De er kommet retur og der er styr på den del.

René's arbejdstilladelse har så vist sig at kræve lidt ekstra. Siden vi oprindeligt startede er kravene øget for at "fremmede" kan arbejde i Rusland. Kravene er nu både lægeundersøgelse og eksamen.

Lægeundersøgelsen blev klaret i sidste uge. Dette var relativt harmløst og enkelt. Det var mest ventetid sammen med de ca. 200 andre, der havde fået samme idé den dag. En mængde underskrifter skulle sættes, blod- og urin-prøve gives og endeligt røntgen tages af brystkassen. Alt dette blev klaret på ca. 25 minutter efter 1,5 timers venten.

Eksamen består af flere dele: Forståelse af det russiske sprog i tale og på skrift. Derudover spørgsmål til russisk historie og lovgivning. For at have en chance for at klare eksamen har René haft ekstra undervisning de sidste 2 uger. Både aften og weekend har været i brug. Ét er at kunne sætte krydset de rigtige steder, men også for i det hele taget at forstå måden der bliver eksamineret på.


Eksamen er netop overstået og er forhåbentligt bestået. Eksaminatoren sagde ihvertfald "Very good" flere gange undervejs. 

Desværre går der lidt tid inden resultatet kommer, da en del af eksamen er mundtligt. Dette er blevet optaget med diktafon og kamera og skal sendes til Moskva for evaluering. Men det betyder at da René ingen gyldig arbejdstilladelse har 1/7 må han ikke gå må arbejde i morgen. Det er den sidste dag inden vi går på ferie, hvilket jo er rigtig ærgerligt (ironi kan forekomme).

I løbet af vores ferie skulle resultatet af både lægeundersøgelse og eksamen så komme og arbejdstilladelse ligge klar første dag efter ferien. God timing.

1 kommentar:

  1. Ja, man skal åbenbart meget igennem for at få lov at arbejde :-). Jeg er sikker på, at du har bestået, så du også får lov til at lave lidt i det sidste halve år.
    Tillykke på forhånd.
    Knus til jer alle 4 - og rigtig god ferie.

    SvarSlet