Vi har nu besluttet at det er tid til at prøve noget nyt af, så i mandags var det sidste svømmetræning.
Sidste torsdag deltog de så for første gang i den nye aktivitet: trampolinspring.
Nogle af forældrene fra skolen har arrangeret at starte et hold kun med elever fra skolen. I dag hvor René kigger med er de 16 og der er mindst 2 der er fraværende. Det er en ret stor andel af ca 55 elever ialt på skolen.
Vi tænker det er godt for fællesskabet på skolen, at de også har en fælles interesse i fritiden og det kan måske også etablere nye relationer med børn de ikke ser så meget på skolen.
De kommer højt til vejrs og ser ud til at hygge sig. Herligt.
Vi håber at interessen og holdet varer ved resten af vores tid i Rusland.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar