Først en tur på markedet for at finde noget grisehud.
200 rubler fattigere og med 4 kilo i posen hjem og igang. Først skal en del af fedtlaget skæres af.
1700 gram fedt blev skåret fra.
Tilbage er huden med lige den rette mængde fedt.
Så skal de skæres til den rette størrelse.
Ned i en stor gryde med vand.
Godt med salt på og så skal det koges i 20-25 minutter.
Vandet hældes fra og de lufttørres lidt. Så ned i en bradepande og ind i ovnen.
Undervejs skal der hældes fedt fra ca hver 10. minut.
De begynder at tage form og farve. En herlig duft breder sig i lejligheden.
Efter en god times tid lægges flæskesværene til tørre på køkkenrulle.
Det er også nu den vigtige smagstest kan laves. Jeg kan afsløre at de blev ret gode og knaser lige præcis som de skal.
Ialt blev der ca 600 gram svær ud af de oprindeligt 4 kilo hud fra markedet. Gad vide hvor meget der er tilbage når Anja kommer hjem?
Uhm de ser bare rigtig lækre ud
SvarSlet