Vi har tidligere benyttet os af Kaluga-2 og det var også herfra Ørnebanden tog afsted efter deres besøg.
Nu ville vi gerne se Kaluga-1. Den viste sig at være en hel del større og med noget mere liv og aktivitet.
Udenfor var der trolleybusser og almindelige busser, taxaer og mange mennesker.
Indenfor var der flere mindre butikker. Noget bedre overblik over ankomst/afgang end Kaluga-2.
Udenfor var der en gangbro over sporene. Selvom den mildest talt så gammel og slidt ud skulle vi da se hvad der var på den anden side.
På den anden side var der service for togene. Vi så en hel del hjulsæt klar til at blive skiftet. Vi fik også set et tog rangere med nogle vogne.
Der blev arbejdet på at skære gamle togdele i mindre stykker.
Tilbage på perronen i sikkerhed for broen stod fronten af et tog, som Line lige måtte kravle op på.
René valgte en "dansk hot dog" med ristede løg og en lækker baconsvøbt pølse.
Ungerne valgte hver en pandekagerulle med pølse, kartoffelmos, sennep, ketchup, ristede løg og syltede agurker. Et helt måltid!
Et fin lille tur. Næste gang må vi se om ikke vi kan finde et tog der kan bringe os til Moskva på flere eventyr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar