Kreta Maj 2016

Kreta Maj 2016

lørdag den 5. juli 2014

Tillykke René

"Happy Birthday to you, Happy Birthday to you, Happy Birthe dear René, Happy Birthday to you" - sådan lød det torsdag morgen. Ungerne var utålmodige og tidligt på færde, så kl. 06.50 var der morgenvækning af fødselsdagsbarnet.


Et rigtig flot multi-nationalt kort og en racerbane. Medbragt fra DK var der badetøfler fra Lis og Arne.
Dagen gik med hygge; børnene havde Philip og Sofie på besøg, René holdt teselvskab med Laila (Sofie og Philips mor), og jeg var på arbejde. Om eftermiddagen var der flere gaver - badminton ketcher og læselampe. Så nu er der ingen undskyldninger for at tabe i badminton i lørdagskampene.
Til aften lavede vi en impulsiv picnic til parken. Vi lavede toast hjemmefra og bragte dem og drikkevarer til parken.


Vi spiste, spillede badminton, prøvede noget der skulle ligne volleyball. Det var en afslappende og hyggelig aften. På vejen hjem blev der snoldet - STORE candyfloss til Simon og Line og is til René. Jeg valgte at bruge min snold på en ballon til fødselsdagsbarnet. Han skulle jo ikke glemme, at det var ham vi fejrede :-)




En rigtig dejlig aften i Kaluga.
Dagen efter kom jeg tidligt hjem fra arbejde for at holde weekend med feriebørnene. Et lille mirakel var sket - jeg havde fået mit Metro kort. Derfor tog vi en tur til Metro og fik shoppet lidt nødvendigheder. Om aftenen skulle vi ud at spise for at fejre Renés fødselsdag. Vi tog til en lokal restaurant blot 200 m herfra - Malina. En rigtig dejlig restaurant, som vi var blevet anbefalet. Specielt skulle de lave en god Borscht, den russiske rødbedesuppe. Den måtte René smage, da hansom den eneste af os 4 havde denne oplevelse til gode.
Suppen var glimrende og bedre end frygtet (citat René).
Vi fik alle lækker mad og drikke og fik en fantastisk start på weekenden.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar