Kreta Maj 2016

Kreta Maj 2016

torsdag den 24. juli 2014

Flyttegods

Onsdag d. 23/7-2014 lykkedes det!
Vi fik endelig vores ting hjemmefra efter at have ventet ca. 2 måneder.

Ting tager sin tid i Rusland....

Vi blev lovet at lastbilen ville komme mellem 12 og 13.
Ungerne var spændte hele formiddagen, næsten som var det d. 24/12.



Kl. 11:40 ringede dørtelefonen. Nu skete det. Bilen med godset var ankommet.




Bilen var fyldt til med vores ting.






66 colli blev båret op på 2. sal. Det fyldte godt op i lejligheden.
Tanker som "Hvor gør vi af al det?" nåede at flyve igennem hovedet.



De første par kasser blev hurtigt åbnet og stemningen blev som juleaften.















Da Anja kom hjem fra arbejde gik vi igang med at udpakke køkkentingene.
Det lykkedes at finde plads til det hele i skabe og skuffer.
















Dagen før havde vi fejret at godset skulle komme med et besøg på en nærliggende restaurant Ice-Bar

Billede: Celebrating that our goods from DK will arrive tomorrow

Ungerne fik lækker spaghetti carbonara og de voksne en god bøf :-D


tirsdag den 22. juli 2014

En tur til Tula

I lørdags var vi på tur. Klik på nedenstående for at se en lille præsentation

https://plus.google.com/u/0/112907104263024679679/posts/bodixdQUStc

(Dette er en test for at se om det virker)

tirsdag den 15. juli 2014

Gæt en pris


Idag har jeg købt blomster til Anja.
Fordi hun som den eneste i husstanden, der arbejder, fortjener lidt ekstra.

Det blev til denne flotte buket som Line og jeg udvalgte



En del ting i Rusland er billigere end i Danmark,
hvilket vi naturligvis ikke klager over :)
Men alligevel bliver vi overraskede fra tid til anden.

Skriv i kommentarfeltet hvad sådan en buket har kostet.
Enten i kroner eller i rubler.
Den der kommer tættest på får en præmie (kan afhentes i Kaluga)

Skolefotos

I den første uge efter ungernes start på Kaluga International School skulle der tages skolefotos.
Kalugas bedste børnefotograf var hyret ind til jobbet fik vi fortalt, så forventninger var høje.




Forleden fik vi så resultatet. Hver elev har fået en fint indbundet bog med et enkelt opslag:
Billede af dem selv og klassefoto.
















Vi havde bestilt et søskendefoto oveni, som vi har fået i løs vægt.


Her er ungernes individuelle billeder i bedre kvalitet:





Vi har de individuelle billeder i meget høj opløsning.
Skulle I ønske kopi til evt. print så skriv til os, så skal vi gerne maile dem.

søndag den 13. juli 2014

Almindelig weekend



Så blev det weekend igen. I denne havde vi ingen planer om nogle specielle aktiviteter, men alligevel har det været to dejlige dage. Lørdag tog René en morgen løbetur med Lars Bo fra NN, mens ungerne og jeg fik handlet ind i Metro. På vejen hjem var vi forbi et andet super marked, da vi havde hørt rygter om at der skulle være kommet bland selv Haribo slik - og det var der. Første gang vi er stødt på lakrids :-)
Ungerneog jeg havde lovet at lave mad til René (som jo normalt står for dette herovre), så der skulle handles meget ind til menuen.
Og her er resultatet. Efter en hakken, snitten, ristning og stegning stod Ristaflet klar.
Det hvide oven på bestikket er ungernes forsøg på at lave spisepinde. Jeg synes nemlig ikke vi skulle købe posen i Metro med 300 sæt spisepinde.
Under vores indkøbstur fandt vi en lille bitte engangsgrill og den kan I se mere om længere nede.
Søndag formiddag var vi på en nyåbnet legeplads - dejligt sted og god underholdning.
Efter frokost kørte René og jeg ud at shoppe i et center lidt udenfor city. Der var udsalg over det hele så der blev gjort gode køb. Hjemme igen viste det sig at ungerne synes LEGO banen skulle bygges i HELE stuen.

Om aftenen brugte vi vores lille engangsgrill og fik grillede pølser
Det blev de bedste pølser vi endnu har fået her i Rusland. 
Og til sidst lige vejrudsigten - det er bare dejligt.


Flyfragten ankommet

Vi havde glædet os til onsdag aften for der skulle vores længe ventede luftfragt ankomme. Kl 18.15 ringede en russer til René og det eneste René kunne forstå af samtalen var 'auto problem'. Vi blev bekymrede og tænkte "Åh nej", var han punkteret, kørt galt faret vild eller hvad. Men det viste sig at problemet bare var, at han ikke kunne komme ind gennem porten til vores baggård. Så Onsdag aften blev næsten som en lille juleaften. Kl 18.30 ringede fragtmanden på døren og kunne levere det fragt der er blevet fløjet herover.



Der blev hjulpet til med at bære fragten op.

Og så blev der pakket ud
Legetøj, et bord, tv, skåle, tæpper, bøger nips og løbehjul. Ungerne lignede køerne der kommer på græs om foråret - der blev ræset på løbehjul i gaden
Desværre er der endnu lange udsigte til resten (og størstedelen) af vores gods kommer, men denne lille del gav stor begejstring hos os alle 4.

onsdag den 9. juli 2014

Хлоп-Хлоп

Idag har vi besøgt et legeland med navn Хлоп-Хлоп (Google fortæller os at det er "klap-klap")
Der er ca. 4 km dertil fra vores adresse, så vi fik en god gåtur ud af det.


Den indendørs del, som åbenbart kun er åben om vinteren.

Vi havde fået den idé at det var et indendørs legeland, men da vi ankom var de andre vi skulle mødes med alle hoppet i poolen. Heldigvis kunne jeg låne en bil og køre hjem og hente badetøj, for i poolen skulle vi da!


Og i poolen kom vi. Der blev leget fanget og sprunget fra vippe. En rigtig hyggetur.
















Et par vandrutsjebaner var der også, men kun Simon følte sig modig nok til at prøve.



Da en 4 km gåtur og nogle timer i vandet åbenbart ikke havde fået brændt al deres energi af, måtte der lige leges "fange" på legepladsen bagefter.

mandag den 7. juli 2014

Simon overvandt frygten...

... og tog til frisøren her til aften. Han var bevæbnet med sin telefon, hvor han i Google translate havde skrevet "9 milimeter i siderne og længere på toppen". Sammen med René gik de til frisøren i den anden ende af vores bygning.
De klarede missionen rigtig godt og det blev super flot klippet og så for kun 300 rubler (~ 50 ddk)

Det var endnu en udfordring der blev klaret - godt gået Simon!

Minigolf

Søndag formiddag spillede vi minigolf ved Kvan. Varmt og solrigt og en god match.






Om vinteren er Kvan et lille alpint skisportssted. Den længste piste starter på toppen af hotellet. Det skal vi nok prøve til vinter.