Vi er i den heldige situation at vi de første par dage herovre har kunnet låne Anjas chefs bil, da han havde møder i Moskva og ikke selv skulle bruge den.
Jeg har kunnet køre Anja på arbejde og ungerne i skole om morgenen og efterfølgende hente dem om eftermiddagen.
I morges da vi kørte afsted bemærkede vi godt at politiet var ved at tage opstilling til noget, der kunne ligne en razzia i et af de store kryds vi passerer på vejen.
Ganske rigtigt. På vejen retur fra skolen er der nu kommet endnu flere patruljevogne og betjente.
Jeg holder for rødt. I krydset skal jeg ligeud som den eneste. Alle andre skal dreje. Tænker om jeg har misset et skilt, hvor de forbyder at køre ligeud. Når dog at finde både mit danske og internationale kørekort frem. Kan se politibilen og betjenten, der venter på den modsatte side. Der bliver grønt og jeg kører over. Han vifter pænt med pinden og indikerer at han ønsker mig ind til siden. Hjertet banker lidt hurtigere. Jeg ruller vinduet ned og kan høre han siger en hel masse på russisk. Jeg vifter med mine kørekort og siger "Sorry?". Heldigvis er han i det gode humør. Han responderer med "Njet", smiler og lader mig køre videre.
Så kunne hjerterytmen komme tilbage til normal.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar