Krakow dag 5

En ny dag og ingen planlagte aktiviteter. Under morgenmaden talte vi om forskellige muligheder og endte med at vælge en shopping tur til et outlet/center uden for bymidten.  Med en rejseplan på telefonen legede Anja rejseguide.  

Det gik fint med at komme på sporvognen, og med både penge og kort måtte vi nok kunne købe billetter. 

Meeeen, nej. Automaten kunne kun tage mønter og vi havde ikke nok til bare en billet. Så Anja måtte på rundtur i sporvognen for at spørge om nogen kunne veksle.  Heldig fandt jeg en flik dame som kunne hjælpe. 

Så fik vi købt billetter og kunne med ro i sjælen sætte os tilrette. 

Efter 1/2 time med sporvogn og 10 min med bus nåede vi frem til destinationen. 

Der blev shoppet hoodie, kjole, bælte til Line. Line købte selv en halskæde og Unospil. 

René kiggede på LEGO. 


Anja kiggede på slik buketter

Så var vi da også lige forbi noget vi kendte - JYSK. 

Efter nogle timer to vi samme vej hjem igen. 



Altid hyggeligt at bruge den lokale tranport. 

Hjemme på hotellet fik vi checket ind til flyet i morgen og printet billetter. 

Derefter gik vi på aften tir for at købe aftensmad.  Vi havde udset og noget helt specielt. En kartoffel-butik. Vi kunne købe disse fyldte kartofler i Rusland og de var super lækre, så da vinde muligheden her var vi ikke i tvivl om at det skulle prøves. 

Så men René handlede vodka i det lokale supermarked, bestilte Anja 3 kartofler. 



Hold da op de var store. Papirsposen med de 3 kartofler vejede 3,5 kg. 



Men de smagte rigtig godt. Vi måtte dog erkende er kun René kunne spise op. 


Nu flader vi ud og pakker kufferter. Line placer om en tur i poolen, men nu må vi ses. 

I morgen tidligt er det afgang til lufthavnen og farvel og tak til Krakow. Det har været en rigtig god oplevelse at besøge Polen og Krakow. 

Krakow dag 4

Endnu en dagsudflugt. 

Med start i en saltmine ca. 30 minutters kørsel fra Krakow by. 

Uskyldigt udseende fra toppen. 

Efter en hulens masse trin ned ad en trappe endte vi her. 64 meter under overfladen. Dybeste punkt i hele minen er 320 meter under overfladen, men så dybt skulle vi heldigvis ikke. 

Når man lyste på saltkrystallerne kunne man se dem lyse op. 

Figurer der skulle forklare hvordan man havde fundet netop denne lagring af salt. 

Heste blev fra ca. år 1600 brugt til at bringe saltet op til overfladen. 

Her en anordning, der blev brugt til at løfte salt fra lavere niveauer op. 

Vores guide ledte os sikkert igennem turistruten. I alt er der over 200km gange under jorden. 

Her er vi kommet lidt dybere. 







Pludseligt et stort kapel ned under jorden.  

I midten af kapellet en stor krystallampe. 

Flotte relieffer på væggene. 

Feriebørnene under krystalkuplen. 

En saltsø. 

Enorme trækonstruktioner holder loftet på plads. 

135 meter under overfladen. Næsten afslutningen på første del af turen. 

For vi skulle jo op igen. Med elevator. Et lille bur hvori vi stod 9 personer. Noget tættere end hvad der er komfortabelt. Og så blev vi hejst til toppen på ca. 50 sekunder og kunne komme ud, trække vejret og se solen. 

Herefter fulgte en bustur på ca. 1,5 timer.

Destination: Auschwitz. 

Vi blev udstyret med moderigtige hovedtelefoner, så vi alle kunne høre vores guide. 

Hovedporten med det ironiske “Arbeit macht frei”. For det var ihvertfald ikke frihed fangerne fik. 

Skræmmende fakta undervejs. 

Barak efter barak. Hver barak husede op til 1000 fanger. 

Der lyttes. 

Her citater fra tyske ledere om at jøder, russere og polakker skulle udryddes. Dette for at gøre plads til den tyske race. 

Monument med aske fra nogle af de mange dræbte. 

Vores guide. 

Alle egendele blev frataget fangerne. Her sko. 

Og her kufferter. Bemærk at der er skrevet navn og nummer på dem. Da jøderne blev deporteret vidste de ikke hvad de skulle til. Så de skrev på deres kuffert for at kunne finde den igen ved destinationen. 

De gik dog aldrig deres egendele igen. De blev sorteret og værdier blev sendt tilbage til Tyskland og andre brugbare genstande såsom køkkenting og tøj fordelt til tyske soldater. 

Her dødsmuren, hvor efter en kort rettergang, fanger blev skudt. 

Her blev fanger hængt til offentligt skue og afskrækkelse for de øvrige. 

Elektrificeret pigtrådshegn. 

Indgangen til gaskammeret. Vi måtte ikke tage billederne, men først et kammer på størrelse med typisk parcelhusstue. Her blev op til 600 fanger ført ind og nogle Zyklon-B tabletter kastet ned til dem fra en lem ovenover. Når iltniveauet bliver lavt og temperaturen og luftfugtigheden stiger udvikles en gas, der fjerner alt ilt. Efter en halv time er der ingen overlevende. En forfærdelig død. 

Næste rum et krematorie med 5 ovne. 

Tyskerne ødelagde mange “beviser” kort før befrielsen, men dette gadkammer fik lov at stå, da de brugte det som beskyttelsesrum. 

Ord som “forfærdeligt, uhyggeligt, umenneskeligt, skræmmende” gik igennem vores hovedet. At nogle har kunne udgøre disse grusomheder er slet ikke til at forstå. 

Vi gik tilbage til bussen og kørte ca. 3 kilometer til Birkenau. 

I 1942 besluttede tyskerne at sætte farten op på udryddelsen af de folkefærd de mente stod dem i vejen. Så man fik fangerne fra Auschwitz til at bygge et kompleks ca 20 gange større nær ved. Dette blev en decideret udryddelseslejr. 

Indgangen som mange nok har på billede eller film. 

Den modsatte side. 

Fanger blev kørt i tog ind i lejren. Stuvet ind i lukkede vogne. De havde fået besked om at de skulle relokaliseres til et andet område, så de havde pakket en kuffert med egendele. 

Blev ledt ud af toget. Kufferter i en stak til siden. Fangerne blev udskilt i 2 rækker: I den ene politiske fanger og unge, stærke arbejdsduelige mænd. I den anden kvinder, børn, ældre og handicappede. 

Mængden med sidstnævnte blev ført til enden af togsporet. 

Ned af den lille trappe for enden. 



Ind i dette rum, hvor de skulle tage al tøj af inden “badet”.  Først her gik det op for nogle at noget var galt, da både mænd og kvinder klædte af i samme rum. 

Så blev de ført ind i selve gaskammeret bagerst. Op til 2000 mennesker ad gangen. Herefter samme procedure  med Zyklon-B. Horribelt. 

Her resterne af krematoriet, hvor op til 5000 lig blev brændt pr dag. 

I sommeren 1944 blev der skruet yderligere op for udryddelsen af jøder, så togsæt med fyldt med ungarske jøder blev kørt direkte til enden af sporet. Ingen opdeling, blot direkte i “bad”. 



På disse “senge” sov fangerne. I kulde blandt rotter og andet utøj. 

Et monument på norsk med påmindelse om disse modbydeligheder foretaget af nazisterne. 

Vi fik lov at komme derfra uden kamp, men med dybe indtryk.