Vel og mærke ikke nedtællingen til jul, men nedtællingen til at vores tid i Rusland skal slutte.
Kufferterne er næsten pakket. De første flyttekasser er pakket. Diverse ting markeret med mærkater, så flyttefolkene ved om det skal blive eller pakkes ned.
Der er lavet grov sortering i tøj og legetøj. Noget doneret til en kirke i Moskva, hvorfra det så bliver delt videre til folk i nød. Nogle møbler solgt eller foræret væk. Inessa har overtaget en del køkkengrej og en masse uåbnede madvarer. En anden dansk familie får glæde af vores sidste danske varer som rugbrødsblanding, Kærgården, ristede løg og makrel-i-tomat.
René har haft sidste arbejdsdag. Svært at sige farvel til venner og kollegaer.
René fik et flot minde i form af et billede af hans hold.
Selvom Anja stadig har to dage tilbage på arbejdet havde hun inviteret alle i kantinen til kaffe og kage.
Masser af kager.
Her sagde chefen et par fine ord om Anja og hvad hendes indsats har haft af betydning.
Herefter havde Anja lavet en lille video om hendes tid i Rusland.
Nogle tilskuere fik næsten tårer i øjnene.
Ungerne har også haft deres sidst dag på skolen og fået sagt farvel til venner og lærere.
Simon og Mr David.
Nu skal de sidste småting i kufferterne og så flytter vi på hotel de sidste dage.