Vi kørte ned til en udendørs idrætsbane, hvor der var god plads og helt fladt. Det måtte være et godt begyndersted. Her kommer der lidt billeder.
lørdag den 31. januar 2015
Så er vi på ski
Så blev det endelig dagen hvor vi for første gang skulle ud at stå på ski. I løbet af ugen fik vi indkøbt det sidste tilbehør, så nu havde vi alle fire ski, stave og støvler.
mandag den 26. januar 2015
På glatis
I lørdags kom dagen hvor ungerne skulle teste de skøjter de fik da vi var i Danmark i sommers.
Vi tog ned til søen hvor der er masser af plads og masser af is.
Line kom godt i gang og fik hurtigt fart på.
Efter et par justeringer af skøjterne kom Simon også i gang.
Pludselig blev René angrebet med sne af 2 skøjtende børn. Deres mor var ikke sen til at hjælpe dem og så var der kamp: Helsager mod 3 gange Gøtø.
Helsager led nederlag i denne omgang. Men mon ikke der bliver taget hævn senere?
Dette indlæg er forøvrigt indlæg nr 100 på bloggen!
Vi tog ned til søen hvor der er masser af plads og masser af is.
Line kom godt i gang og fik hurtigt fart på.
Efter et par justeringer af skøjterne kom Simon også i gang.
Pludselig blev René angrebet med sne af 2 skøjtende børn. Deres mor var ikke sen til at hjælpe dem og så var der kamp: Helsager mod 3 gange Gøtø.
Helsager led nederlag i denne omgang. Men mon ikke der bliver taget hævn senere?
Dette indlæg er forøvrigt indlæg nr 100 på bloggen!
Renés ryg
Her er status på mine rygproblemer:
Jeg har siden starten af december haft smerter i lænden strålende ned gennem venstre ben.
Efter vi kom hjem fra Sankt Petersborg besluttede jeg at der måtte gøres noget.
Jeg fik bestilt tid hos en læge og fik arrangeret en oversætter med.
Han gav mig recept på noget medicin, der skulle købes på apoteket. Det viste sig at det skulle injekteres og jeg skulle sågar også købe engangs sprøjterne.
Derudover ville han have min ryg MR-scannet.
Tilbage på klinikken dagen efter skulle de første 3 indsprøjtninger klares. Da sygeplejersken var i gang med den tredje fik jeg et kort blackout og endte på gulvet. Heldigvis var Anja taget med, så hun kunne hjælpe sygeplejersken. Jeg fik lugtesalt, te og chokolade. Godt Anja var med for jeg havde nok ikke været i stand til at køre bilen hjem, da jeg var lidt rystet.
Dagen efter blev jeg scannet. Det gik uden problemer.
Så afsted til doktoren igen. Her undersøgte han yderligere og kiggede på scanningen. Konklusionen var at jeg havde ikke en diskus prolaps, men forstadiet dertil.
Han foreslog første en operation, som jeg dog syntes lød lidt voldsomt. Han kunne også tilbyde en blokade eller som tredje mulighed medicin, flere indsprøjtninger, massage og ultralydsbehandliger.
I samråd med en dansk læge fra vores forsikringsselskab valgte jeg den sidste løsning.
Her til aften skulle den første omgang massage og ultralyd foregår. Desværre drillede trafikken, så jeg nåede ikke massagen. Men jeg skal nok få det indhentet. Jeg skal have 10 gange massage og 5 gange ultralyd. Derudover 20 gange daglig indsprøjtninger i rumpetten.
Så jeg skal besøge lægehuset næsten dagligt de næste 3 uger.
Heldigvis er smerterne aftaget gevaldigt allerede og bevægeligheden i benet er på vej tilbage også.
Jeg har siden starten af december haft smerter i lænden strålende ned gennem venstre ben.
Efter vi kom hjem fra Sankt Petersborg besluttede jeg at der måtte gøres noget.
Jeg fik bestilt tid hos en læge og fik arrangeret en oversætter med.
Han gav mig recept på noget medicin, der skulle købes på apoteket. Det viste sig at det skulle injekteres og jeg skulle sågar også købe engangs sprøjterne.
Tilbage på klinikken dagen efter skulle de første 3 indsprøjtninger klares. Da sygeplejersken var i gang med den tredje fik jeg et kort blackout og endte på gulvet. Heldigvis var Anja taget med, så hun kunne hjælpe sygeplejersken. Jeg fik lugtesalt, te og chokolade. Godt Anja var med for jeg havde nok ikke været i stand til at køre bilen hjem, da jeg var lidt rystet.
Dagen efter blev jeg scannet. Det gik uden problemer.
Så afsted til doktoren igen. Her undersøgte han yderligere og kiggede på scanningen. Konklusionen var at jeg havde ikke en diskus prolaps, men forstadiet dertil.
Han foreslog første en operation, som jeg dog syntes lød lidt voldsomt. Han kunne også tilbyde en blokade eller som tredje mulighed medicin, flere indsprøjtninger, massage og ultralydsbehandliger.
Her til aften skulle den første omgang massage og ultralyd foregår. Desværre drillede trafikken, så jeg nåede ikke massagen. Men jeg skal nok få det indhentet. Jeg skal have 10 gange massage og 5 gange ultralyd. Derudover 20 gange daglig indsprøjtninger i rumpetten.
Så jeg skal besøge lægehuset næsten dagligt de næste 3 uger.
Heldigvis er smerterne aftaget gevaldigt allerede og bevægeligheden i benet er på vej tilbage også.
lørdag den 24. januar 2015
Drengetur
Da Line lå på hotellet og var sløj tog René og Simon på tur.
Vi havde installeret en app på telefonen som kunne give os inspiration til udflugtsmål.
Det første sted vi besøgte var et modeljernbane museum.
Modellerne var dog en hel del større end forventet. De fleste var i størrelsesforholdet 1:10, så de var meget flotte og detaljerede. Enkelte var helt oppe i 1:5.
Modellerne viste alt fra damptog til de nyeste modeller. Dog så vi ingen model af Sapsan.
De havde også modeller der viste hvordan hvordan udgravninger, planering og lægning af skinnerne foregår. Nogle af instrumenterne fik os til at tænke på en pensioneret landmåler vi kender.
Model af en jernbanefærge var der også.
Her er Simon ved siden af en skive fra et træ brugt til at bygge en jernbanebro. Stort træ.
Herefter gik turen til et LEGO Museum. Vores forventninger var ikke høje, men vi blev positivt overrasket. Det var ikke så stort, men der var mange flotte modeller.
Da vi kom fik vi at vide at kunne man finde 10 ud af 15 gemte minifigurer med bestemt udseende, ville man få en lille præmie. Det fik os til at kigge alle modeller nøje igennem og det lykkedes også til sidst at finde 10 stk.
Her er Vinterpaladset opføft i LEGO-klodser.
Vi fik også en sludder med indehaveren af museet, som forklarede at han havde lavet det for at udbrede kendskabet til LEGO i Rusland. Han var formand for den lokale LEGO-forening og sågar officiel LEGO ambassadør. Han var nysgerrig efter at høre hvordan vi som udlændinge havde fundet hans lille museum. Vi viste ham app'en som han ikke vidste han var med i.
Efter lidt mere kiggeri på modellerne tog vi imod hotellet igen. Undervejs skulle vi finde noget frokost og faldt over et lille sted ved siden af Metro-stationen som serverede pandekager med fyld. Først fik vi hver en pandekage med kødfyld. Efterfølgende forkælede vi os med desertvarianter. Simon fik med banan og chokoladesovs og jeg selv fik med æble og karamelsovs. Meget lækkert.
Desværre ingen billeder, da vi var meget sultne.
Retur på hotellet fandt at Line havde fået det bedre og det var jo dejligt nyt.
Vi havde installeret en app på telefonen som kunne give os inspiration til udflugtsmål.
Det første sted vi besøgte var et modeljernbane museum.
Modellerne var dog en hel del større end forventet. De fleste var i størrelsesforholdet 1:10, så de var meget flotte og detaljerede. Enkelte var helt oppe i 1:5.
Modellerne viste alt fra damptog til de nyeste modeller. Dog så vi ingen model af Sapsan.
Nedenunder billeder fra nogle relieffer, som var fantastisk lavet. Meget detaljerede og med en utrolig dybde. Desværre kan billederne slet ikke yde dem retfærdighed.
De havde også modeller der viste hvordan hvordan udgravninger, planering og lægning af skinnerne foregår. Nogle af instrumenterne fik os til at tænke på en pensioneret landmåler vi kender.
Model af en jernbanefærge var der også.
Her er Simon ved siden af en skive fra et træ brugt til at bygge en jernbanebro. Stort træ.
Herefter gik turen til et LEGO Museum. Vores forventninger var ikke høje, men vi blev positivt overrasket. Det var ikke så stort, men der var mange flotte modeller.
Da vi kom fik vi at vide at kunne man finde 10 ud af 15 gemte minifigurer med bestemt udseende, ville man få en lille præmie. Det fik os til at kigge alle modeller nøje igennem og det lykkedes også til sidst at finde 10 stk.
Her er Vinterpaladset opføft i LEGO-klodser.
Tanks var der selvfølgelig også. Russerne er meget stolte over deres militær.
Vi fik også en sludder med indehaveren af museet, som forklarede at han havde lavet det for at udbrede kendskabet til LEGO i Rusland. Han var formand for den lokale LEGO-forening og sågar officiel LEGO ambassadør. Han var nysgerrig efter at høre hvordan vi som udlændinge havde fundet hans lille museum. Vi viste ham app'en som han ikke vidste han var med i.
Desværre ingen billeder, da vi var meget sultne.
Retur på hotellet fandt at Line havde fået det bedre og det var jo dejligt nyt.
Ferie i Skt. Petersburg
Turen startede med nattog fra Kaluga. Afgang kl ca. 18. Vi fik vores egen kupé med soveplads til os alle 4.
Simon i den ene overkøje...
Kl ca. 9 næste morgen var vi fremme i Skt. Petersburg. Vi fik en god nats søvn, selvom der var ret varmt i kupéen.
Tæt på vores hotel var et mindre indkøbscenter. Det blev til lækre smooties.
Så gik turen op i Sct. Isaac katedralen. Der var en gangbro højt oppe - 43m og 300 trin. Der var en flot udsigt over byen.
Simon var mere tryg nede i kirken.Men Line var ikke bange for at stå op af gelænderet.
Der var også et billede der fik vores interesse - hvorfor? Selvfølgrlig fordi han står med et dansk flag i hånden.
Et panorame billede af vinterpaladset (det buer altså ikke i virkeligheden).
Efter frokost var det tid til sjov - en spejl-labyrint. Alle fik plastikhandsker på så der ikke kom fedtfingre på spejlene. Så galt det "bare" om at finde igennem. Det var sjovt og ikke helt nemt.
Juhu, ind i varmen og spise frokost. På Jamie Olivers Italian restaurant - det smagte fantastisk.
Henden russiske navn er Maria Feodorova og det ses her for enden af sarkofaget.
Der var en tegner i kirken. Så det prøvede ungerne.
Og her er resultatet.
Hjemme på hotellet var Line utilpas. Under dynen fik hun selskab af René.
Om aftenen var der igen liv i Line og vi tog en omgang bowling på hotellet.
Et meget specielt dørhåndtag
Udsigt til palads pladsen
Så hviles der igen. Der var vildt meget at se. På nettet står der at hvis alle ting skal beses tager det 11 år - og så lang en ferie havde vi jo ikke.
Dette er rent faktisk et ur. Det er af guld og har mange bevægelige dele.
Nu lidt mere aktivitet på pladsen.
Så blev det hjemturs-tid. Vi kørte med Sapsan, som er et hurtig tog. Vi nåede op på 214 km/t.
Det var som i et fly, med fuld forplejning og meget rolig kørsel.
Og så var turen slut. Det var en fantastisk dejlig tur, med kultur - der blev talt meget om russisk zarhistorie - afslapning og sjov. Til minde om turen skulle vi da også lige have et fabergé med hjem.
Kirken indeni er Spilled blood cathedral.
Abonner på:
Opslag (Atom)