Kreta Maj 2016

Kreta Maj 2016

tirsdag den 30. september 2014

Kommentarer

Hej allesammen!

Vi bliver så glade når der er nogen, der kommenterer på vores blog.
Vi tror måske at flere af jer ønsker at sende kommentarer, men ikke er helt sikre på hvordan det skal gøres.

Derfor forsøger vi her at lave en lille guide:


Trin 1:
Under indlægget trykkes på kommentarfeltet lige til højre for tidspunktet.

Trin 2:


Trin 3:
I "Kommenter som"vælges "Anonym" 

Trin 4:
Tryk på "Udgiv"


Trin 5:

Skriv tallet fra billedet (i dette tilfælde 274) i tekstkassen og afslut med at trykke på "Udgiv"
Færdig!

5 enkle trin! Håber I alle kan være med nu og vi glæder os til en masse kommentarer fremover.

mandag den 29. september 2014

Russisk svømning


Simon og Line har savnet noget aktivitet om eftermiddagen efter skole. I Danmark var der jo svømning, dykning og gymnastik. Vi har derfor ledt efter diverse muligheder og svømning har naturligvis været øverst på listen.

I samarbejde med et schweizisk ægtepar som har boet her i byen i 5 år har vi fået kontakt til дусш труд (Dush Trud). Her havde ungerne deres første prøvetime i sidste uge.

René og Berno (fra Schweiz) var med som oversættere og fordi vi var lidt nysgerrige omkring hvordan træningen foregik. Vi fandt dog hurtigt ud af at det ikke gik . Træneren fortalte os venligt at hallen kun var for børn og trænere. Heldigvis var ungerne seje og fulgte bare efter træneren ind i
omklædningen.

Billede fra hjemmesiden tilhørende klubben.
Vi så dem først igen efter næsten halvanden time. Heldigvis med smil på læberne. Træneren kom efterfølgende og sagde at de fint passede ind på holdet og at der var træning 4 gange ugentligt. Lidt heftigt synes vi dog og fik det forhandlet ned til 2 gange som en start.


Succes!

søndag den 28. september 2014

IKEA møbler

Vi var jo som bekendt i IKEA for ikke så lang tiden.
Årsagen var simpel: Vi manglede opbevaringsplads. Specielt på ungernes værelser.


René og Simon har været flittige og samlet alle møblerne.


Simon har fået denne til sit tøj




Denne står på Simons lille altan og indeholder nu legetøj, der før lå spredt ud over det hele.


Line har fået store skuffer til sit tøj.
De fine blomster har Line længe ønsket sig. Hun har set Anja få flere buketter og har følt sig lidt forbigået. Så hun fortjente en lille buket, så hun også kan føle sig speciel.

De voksne skulle dog ikke forbigås i møbelafdelingen:


Vi holder os i samme stil som børnene og har nu fået noget mere opbevaringsplads på kontoret.


Denne reol har fået plads i stuen og lamperne kaster fint lys om aftenen.
Vi går jo mørkere tider i møde.
I sofaen kan vores nye puder anes.

Ialt en fin høst og nu føler vi bare endnu mere at det er "vores hjem"

Så er det weekend

Fredag eftermiddag tog vi en tur i skoven. Anja var opsat på at skulle finde kantareller og René og ungerne trængte til at blive luftet.
Vi kørte ud til skoven og gik ind i vildnisset. Der var ikke nogen stier, så ungerne bestemte retningen. 


Vi fandt også nogle svampe, men ingen kantareller



Der var små dyr i skoven


Hvis du vil se et frøhop i slow motion, så tryk nedenfor. 



Vi fandt endda tilbage til vejen og bilen inden mørket faldt på.

Lørdag morgen stod i sundhedens tegn. René og jeg skulle have 'pool clearance' - en lægelig godkendelse for at komme i svømmehallen. Vi havde en aftale kl 10.00 hos en læge. Det viste sig at være en akutmodtagelse, som i anledning af vores aftale havde fået en læge til at komme og to herrer der kunne noget engelsk. "Undersøgelsen" bestod af at svare på spørgsmål som; har du problemer med maven? Hjertet? Huden? Allergi? Og så måling af blodtrykket. Så vi blev begge godkendt  og er blevet et certifikat rigere.
Jeg må forresten lige vise kirken og de fine messedrenge vi så på vej til lægen. 

På vej til Metro for at handle kørte vi forbi en skøjtehal.
Der var kampe og i pausen skulle isen ordnes.



Efter frokost tog vi så afsted til svømmehallen, som ligger på Kaluga International School - børnenes skole. 
En rigtig fin svømmehal.
Simon på vej i baljen
Og selfien der viser vi alle 4 var med

Vi havde det næsten for os selv - der var lidt børne undervisning på 2 baner da vi kom, men ellers havde vi resten. En rigtig hyggelig tur med motion og leg.  Det har vi også ventet længe på.
Og så lige slutbemærkningen - de spurgte slet ikke efter vores 'pool clearance' certificater. Det står i reglerne, men hun opgav os nok, da vi ikke forstår russisk.....




mandag den 22. september 2014

De voksne på tur

I lørdags kørte de voskne en tur til Moskva. Primære mål var Ikea.
Ungerne var sendt i pleje hos Anja's kollega Sanne.


Turen til Ikea forløb helt uden problemer og trafikken var tålelig.


Så er vi tæt på destinationen.



Vi fandt de ønskede varer på deres hylder.



Når man besøge Ikea, skal man naturligvis også have en hotdog undervejs. Bemærk at prisen er i rubler, dvs. der skal deles med cirka 6.5 for at få prisen i danske kroner. Meget fair pris.





Her kan I se at bilen blev godt fyldt op med Ikea-varer. 





Omkring Ikea ligger et indkøbscenter med en masse store butikker. Fordelt på internationale og lokale butikker. I "Børnenes verden" løb vi ind i Bumle. Inde i midten af centret var der en skøjtebane, som blev benyttet af både store og små. Lækre chokolader kunne også erhverves, men dem købte vi selvfølgelig ikke nogen af, da vi jo kører den sunde linie *host*host*

Vi fandt også nogle varer, som vores viktualieskab har savnet:
Agurkesalat, syltede rødbeder, rødkål og marinerede sild. Lækkert.




At man er kommet til en større by kan tydeligt ses på bygningernes højde. Noget højere end i Kaluga.


Ligeledes bliver vejene en del bredere. Her fortæller GPS'en os at der er 7 spor at gøre godt med.


Efter shoppingturen skulle der slappes af. Vi var blevet anbefalet et lille hyggeligt hotel som ligger tæt på centrum. Her poserer Anja foran indgangen til Hotel De Paris.

Efter indlogering besluttede vi at gå rundt og kigge på byen.


Midt i byen fandt vi sandskulpturer.


Den obligatoriske selfie på Den Røde Plads med Vasily kirken i baggrunden.


Den ukendte soldats grav.


Her poserer Anja en gang.
Denne gang er det et stort springvand, der får æren af at komme med på billedet.

Søndag morgen da vi skulle retur mod Kaluga, rendte vi ind i lidt forhindringer.
Uden at have spurgt os om lov havde man nemlig valgt at arrangere Moskva Marathon denne dag. Dvs at en del veje omkring Moslva centrum var spærret af.
Det gav en ekstra udfordring i at komme derfra.


Her er vi på en af de afspærrede veje. Fem spor i hver retning og kun vores bil.


Det lykkedes dog til sidst at finde en vej ud af Moskva, der pegede i retning af Kaluga.


Her ses en vejspuler. Vejene spules ofte for at holde støvet væk.
Typisk 3 lastbiler, der kører ved siden af hinanden og spuler støvet væk.

Hvad der blev handlet i Ikea, må I vente med at se til det er blevet samlet og installeret.